Verizon Business udruller privat 5G-løsning til virksomheder

Verizon Business lancerer i dag sin internationale Private 5G-platform til globale virksomheder i Europa samt Asien- og Stillehavsområdet.

Verizon Business udruller privat 5G-løsning til virksomheder 1
Verizon Business udruller privat 5G-løsning til virksomheder

Lanceringen sker i et samarbejde med Nokia og gør det muligt at implementere et afgrænset og dedikeret 5G-netværk i den enkelte virksomhed. Ud over en ultra-lav latenstid og en høj pålidelighed betyder det, at virksomheder – ikke mindst inden for fremstilling, distribution og logistik – nu kan få deres eget, skræddersyede on-site mobilnetværk, som fjerner behovet for at sende data gennem offentlige netværk.

”I dag annoncerer vi næste fase af Verizons globale 5G-vision med denne lancering af privat 5G til vores internationale kunder,” siger Tami Erwin, CEO for Verizon Business. “De seneste måneder har lært os, hvor afgørende vigtigt det er med mobiltjenester, bredbånd og cloud-produkter med tilhørende services. Private 5G-netværk er en teknologi, der vil skabe forandringer, disruption og innovation for virksomheder over hele verden.”

Et privat 5G-netværk er et selvstændigt netværk, hvor alle elementer er samlet i en facilitet, der består af mikrotårne og små mobilceller, og som er forbundet med virksomhedens Local Area Network (LAN) og virksomhedsapplikationer. Netværket anvender Nokias Digital Automation Cloud, som er en privat og trådløs netværksløsning med automatiseringsegenskaber, der gør det muligt at implementere applikationer via en webbaseret brugergrænseflade.

”Privat og trådløs forbindelse er afgørende for virksomheder i mange brancher, når de skal realisere deres langsigtede digitale mål. Med privat 5G kan vi sammen med Verizon accelerere digitaliseringen i de mest krævende brancher, der har behov for trådløs kommunikation, ”siger Brian R. Fitzgerald, SVP Global Solutions hos Nokia.

Verizon er en førende, global 5G-aktør. Ud over sit 5G Lab og udviklingscenter i London annoncerede Verizon for nylig en 5G roaming-service i Sydkorea, og Verizon er desuden blandt grundlæggerne af 5G Future Forum, som består af globale 5G-aktører, der arbejder for at styrke udbredelsen af 5G og af MEC-enabled løsninger. Lanceringen af Private 5G gør det muligt for Verizon Media at levere næste-generations-indhold samt distributionsteknologier i realtid til et globalt publikum.

”Vi kan se, at markederne internationalt er hastigt i gang med at implementere private 5G-netværk, og at det er en væsentlig indgang til at begynde at anvende 5G, især når det handler om at udnytte 5G-investeringer i virksomheder. Med Verizons 5G-know-how, en grundlæggende netværksteknologi for virksomheder og innovative 5G-services, vil Verizons go-to-market-koncept sammen med Nokia være en attraktiv løsning på det bredere marked, ”siger Martina Kurth, associate vice president hos IDCs European Telco Research practice.

Annonceringen i dag følger efter en række MEC-partnerskabsmeddelelser sammen med Microsoft, CiscoIBM og AWS. I august annoncerede Verizon den vellykkede afslutning på laboratorie-test med Corning og Samsung af Verizons nye 5G mmWave in-building løsninger.

  • Verizon går sammen med Nokia om at tilbyde private 5G-funktioner til virksomheder i Europa, Asien og Stillehavet
  • Privat 5G gør det muligt for virksomheder at eksekvere forretningskritiske funktioner i realtid
  • Initiativet er seneste skridt i Verizons 5G- og network-as-a-service-strategi