Jesper Schleimann, Nordeuropæisk direktør for Digital Transformation hos SAP fokuserer i denne Q&A på at digital innovation kræver en ny økonomisk målestok.
Jesper Schleimann, Nordeuropæisk direktør for Digital Transformation, SAP
Vi styrer stadig for meget efter bagudskuende målepunkter, og vi fanger ikke den langsigtede værdiskabelse:
Har vi brug for nye økonomiske styringsværktøjer?
”Ja, vi er udfordret med at forstå effekten af digitale investeringer. Når en virksomhed får et investeringsforlag på en ny produktionslinje, som gør de nuværende produkter fem pct. billigere, så passer det perfekt ind i den eksisterende økonomistyring. Hvis samme virksomhed får et investeringsforslag på at digitalisere brugeroplevelsen og omforme den til en abonnementsbaseret ydelse, så står den traditionelt tænkende økonomichef uden måleværktøj til at forstå forandringen. Det fører til, at for mange vælger det sikre, gør sig fem pct. mere effektive, men negligerer potentialet i innovation. I it-branchens overgang til cloud har vi set præcis det samme.”
”Hvor man tidligere lukkede ordrer på it-løsninger med mange millioner ind på kontoen her og nu, sælger man i stedet et 3-årigt abonnement med en mindre ydelse. Men kunderelationen og skaleringsfordelen kan sagtens gøre cloud-leverancen meget mere værd i det lange løb. Meget af det handler om konteksten for investeringen. Eksempelvis ville 15 mio. kr. til et vilkårligt opstartsprojekt være langt mindre værd end 15 mio. kr. til et projekt i samarbejde med Google.”
Hvorfor er innovation blevet så vigtig at sætte tal på?
”Meget af fremtidens værdiskabelse handler om data. Vi har set meget store forandringer inden for medier, detailhandel, underholdning, reklame og en række andre brancher. Disse forandringer vil fortsætte i transport, produktion, byggeri og distribution, og det kræver digital innovation at være med til at sætte den dagsorden. For få år siden investerede virksomheder måske 5-10 pct. i udvikling, og nu er mange oppe på at bruge 30-40 pct. I tech-industrien er tallet måske oppe på 50% af omsætningen. Problemet er, at virksomheder, som ikke har innovation i sit DNA bliver holdt tilbage af en bagudskuende økonomisk værktøjskasse. Vi kan måle, hvor mange kroner vi bruger. Men vi kan ikke måle om vi bruger dem rigtigt. Det svarer til at måle rejsen på farten uden at tage retningen med i betragtning. Det nytter ikke at konstatere, at jeg kører med 130 km i timen, hvis jeg kører i den gale retning.”
Hvordan hænger det sammen med produktionen af varer og ydelser?
”Hvis man kigger ud over verdensøkonomien, så sker der et meget tydeligt skift væk fra fysiske varer over til ydelser og immaterielle oplevelser. Morgendagens intelligente virksomhed forstår at positionere sig i en oplevelsesøkonomi. Her kan værdien af data fra kunder, medarbejdere og fra ting ikke overvurderes. Hvis bilfirmaet formår at skabe en datastrøm fra hver enkelt bil og lade samtlige biler få glæde af disse data til navigation, rejseoplevelse og sikkerhed, så skaber man en hidtil uset konkurrencefordel. Vores økonomistyring belønner bare ikke den visionære innovation, fordi den ikke har manifesteret sig i omsætning og overskud endnu. Selvfølgelig er det svært, fordi det handler om konteksten. 100.000 klik på YouTube er for det meste mindre værd end 100.000 klik på Finans.dk, fordi dybde, målgruppe og engagement i indholdet er forskelligt. Men begge dele er jo altså klik på internettet.”
Hvordan slår det her ind på virksomhederne?
”Min vurdering er, at alle virksomheder bliver software-virksomheder i en eller anden grad. Kunderne vil møde alle virksomheder formidlet gennem software, og vi skal have de rette briller på for at se og forstå denne forandring. Vi skal arbejde med at opstille innovationens KPI’er, der matcher denne rejse, så vi også får den kølige og forretningsorienterede økonomihjerne til at se forskel på den gode og den dårlige ide. Disse KPI’er skal indgå i CFO’ens værktøjskasse, når virksomheder fortsætter den digitale rejse.”
Har det her betydning for Danmarks konkurrenceevne?
”Ja, det har det i allerhøjeste grad. Regeringen peger i sin aktuelle digitale status på, at især mindre og mellemstore virksomheder risikerer at halte bagefter i den digitale udvikling, og erhvervsministeren nævnte for nylig til regeringens digitale topmøde, at vækst og innovation for SMV’erne er tæt forbundet med brugen af software. Disse virksomheder er ofte bundet tæt til den fysiske leverance, og de har sjældent en data-orienteret strategi og en plan for deres digitale innovation. De færreste kan hive flercifrede procenter ud af omsætningen til innovation, men de kan sagtens arbejde sammen i grupper på kryds og tværs af de værdikæder, de indgår i. Ligesom vi har begunstigede finansieringsmodeller på miljø og klima, burde vi indføre særlige innovationslån til de bedste ideer fra små og mellemstore virksomheder. Vi ved, at vi får brug for den nye teknologi til at skabe nye forretningsmodeller, samarbejdsformer og værdiskabelse. Men vi skal have en økonomisk tommestok til at måle forskellen på varm luft og visionær innovation.”
Jesper Schleimann, Nordeuropæisk direktør for Digital Transformation, SAP
