Vi hører rigtig meget om, hvor mange milliarder Kina og USA investerer i kunstig intelligens, og at Danmark taber kampen inden for ledende forskningsfelter.
Men det gælder ikke inden for f.eks. skole- og uddannelsesområdet, hvor Danmark i øjeblikket ligger i toppen forskningsmæssigt og ligeledes kommercielt.
Udviklingen skyldes, at der de seneste år har været en stor vækst i det, man kalder Edtech-branchen, der dækker over, at de digitale læringsmidler i stigende grad finder vej til undervisere, studerende og erhvervslivet. Danmarks topplacering på det her område er også hjulpet på vej af, at Innovationsfonden for tre år siden gik ind og støttede samfundspartnerskabet for big data (DABAI). Her nedsatte man en forskningsgruppe med fokus på skolesektoren.
I den periode er Danmark kommet med i eliten inden for dette forskningsområde. Det er blevet til af hav af topartikler inden for området, der er publiceret på verdensledende konferencer. Over blot den seneste uge er fire artikler blevet optaget på ledende AI-konferencer. Den ene blev vurderet til en 4. plads ud af 426 internationale artikler i skarp konkurrence med ledende universiteter og store spillere fra industrien som Google, Microsoft og Baidu.
“Det er vildt flot og det er med til at understrege, at vi kan blande os i toppen. Da jeg for tre år siden sagde, at vi skulle være ledende indenfor AI på skoleområdet, så var vi på rimelig bar bund. Men den her satsning viser, at når vi sætter os noget for, så kan vi også. Det har givet et hav af topresultater og har bragt Danmark ind i toppen af AI-forskning til uddannelsessektoren. De resultater vi har opnået har samtidig hjulpet med at modne branchen herhjemme,” forklarer professor Stephen Alstrup, Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) og leder af algoritmedelen i DABAI.
Kompetenceløft til industrien
Der er i DABAI-regi opnået en række konkrete resultater. Man har fx vist, hvorledes man kan forudsige, og dermed forhindre, hvilke studerende, der vil droppe ud af en uddannelse. Man har også vist, hvor godt studerende vil svare på en opgave, så man dermed kan udvælge de rigtige opgaver, samt hvorledes man kan stoppe snyd ved detektering af ghostwriting.
Samtidig med at der er opnået store forskningsresultater, har branchen haft en række store succeser med virksomheder som Area9, Clio mm., som er solgt for milliardbeløb. En lang række af virksomhederne har deltaget i DABAI-samarbejdet,og her kan man se, at det har haft direkte positiv indflydelse på dem, der har været med. Projektet har været med til at give et kompetenceløft og betyder, at flere af virksomhederne i dag kan gøre brug af teknologien i deres produkter.
Hjælp til bedre spørgsmål
En af dem er MatematikFessor, der er ude på 90 procent af folkeskolerne. Edulab, som står bag softwaren, eksporterer bl.a. til Holland og Sverige. På en normal dag logger over 50.000 elever på portalen. Her får eleverne en række spørgsmål, der træner deres matematikevner. Med DABAI’s hjælp er deres adaptive system blevet endnu stærkere.
“I sidste skoleår blev der besvaret næsten 300 millioner spørgsmål, og med udgangspunkt i de enorme mængder data, så har vi kunnet lave et adaptivt system, som er endnu bedre. Det betyder, at man kan give eleverne noget indhold, der er mere velegnet. Som virksomhed har fået noget viden, som vi ikke selv havde,” forklarer Kasper Holst Hansen, CEO i Edulab.
Det gælder også MaCom, der står bag Lectio-platformen, der anvendes på de fleste gymnasier. Stephen Alstrups team har i flere år hjulpet Lectio med f.eks. ar lave digitale eksamener og med at detektere, hvis elever kopierer fra hinanden. I DABAI-regi har man blandt andet lavet et system, der med stor nøjagtighed kan detektere, hvis en elev har fået en anden til ar skrive sin opgave for sig – kaldet ghostwriting.
Styrket forståelsen af data
Et andet eksempel er førnævnte Clio, der i dag ejes af Bonnier, og som har etableret sig som markedsleder i digitale læremidler. Deres platform, der faciliterer de didaktiske rammer for undervisningen i alle skolens fag, bruges i dag på 90 procent af de danske skoler, og de er samtidig på ind på det svenske marked.
Her har samarbejdet især løftet hele deres forståelse af data og sporet dem i retning af nye udviklingsprojekter.
“Det har gjort os klogere på vores behov for at få styr på data. Vi har utrolig meget data, men vi var ikke så velfunderet i, hvordan vi fik det brugt. Her har samarbejdet styrket vores behov for en tydeligere datastrategi. Det har også gjort os klogere på, hvad det er for nogle retninger, vi skal gå og har ledt an til nogle af de udviklingsprojekter, som vi arbejder på i dag,” forklarer Ann-Birthe Nicolaisen, Educational Innovation Manager i Clio Lab.
