En ny global rapport konkluderer, at stærk sikkerhed, digitalisering af betalinger og optimeret brug af analyser er nogle af de vigtigste fokusområder, når det gælder virksomheders betalingsløsninger i 2023.
Øget sikkerhed, digitalisering af betalinger og en forbedret brug af analyser er noget af det, virksomheder prioriterer højest, når det kommer til virksomheders betalingsløsninger.
Det viser en ny rapport fra it-virksomheden Endava. Som en del af rapporten har man spurgt beslutningstagere fra flere end 1.000 virksomheder verden over om deres syn på udviklingen af betalingsløsninger.
Ifølge undersøgelsen står øgning af sikkerheden højest på ønskelisten, når det gælder betalingsløsninger. På andenpladsen kommer digitalisering af betalinger, eftersom mange planlægger at øge brugen af fx digitale tegnebøger, realtidsbetalinger (RTP), kort, virtuelle kort og Automated Clearing House (ACH).
”Mange virksomheder har svaret, at svindel i forbindelse med nationale og internationale betalinger er en af de største udfordringer, så det er ikke så underligt, at spørgsmål om sikkerhed har høj prioritet. Vi oplever også, at flere virksomheder ønsker at reducere brugen af forældede, papirbaserede løsninger og i stedet investere i digitalisering,” siger Alexandre Oxfeldt, Business Consultant hos Endava i Norden.
Udfordrende betalingerIfølge de adspurgte i Endavas undersøgelse er de største udfordringer med B2B-betalingsprocessen forsinkede betalinger, betalingsfejl og svindel. ”Svindel har som bekendt ofte store økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der rammes, og blandt de mindre virksomheder, som i øvrigt ofte er målet, kan det have en meget negativ effekt. Mellemstore og store virksomheder har en tendens til at rapportere flere betalingsfejl, hvilket sandsynligvis skyldes, at de har en højere betalingsvolumen,” siger Alexandre Oxfeldt, Business Consultant hos Endava i Norden. De adspurgte virksomheder nævner desuden internationale betalinger, datahåndtering og lange behandlingstider for fakturaer som væsentlige udfordringer. Det gælder især for store og mellemstore virksomheder og skyldes ifølge Alexandre Oxfeldt et højt antal betalinger, der skal håndteres.
BrancheindsigtRapporten indeholder også spørgsmål om udfordringer inden for forskellige brancher i forhold til udvikling inden for betalingsløsninger. Resultaterne viser, at man i detailhandlen er mere tilbøjelig til at have problemer med betalingsfejl, datahåndtering, forsinkede betalinger og compliance. De problemer skyldes ofte inkonsekvenser omkring håndteringen af betalinger. Detailhandlen i Europa sender færre betalinger via realtidsbetalinger (RTP), ACH (Automated Clearing House) og virtuelle kort og anvender kontanter samt fysiske kort til flere transaktioner end langt de fleste andre industrier.
Sammenlignet med gennemsnittet har virksomheder inden for bilindustrien og logistik større problemer med at håndtere kundeønsker, spredt teknologi, svindel og betalingsfejl. For virksomheder i disse sektorer er mange udfordringer relateret til betalingsløsninger knyttet til andre udfordringer, såsom afhængighed af gamle systemer, mangel på teknologi til at håndtere nuværende og fremtidige problemer og afhængighed af mange forskellige værktøjer til at styre varestrømmen.
Forsikringsselskaber og andre virksomheder i den finansielle sektor ud over banker har flere udfordringer end virksomheder i andre brancher. De omfatter blandt andet udestående betalingsdage, manglende gennemsigtighed i betalinger, dobbeltfakturaer og afhængighed af papirbaserede processer. Mange af disse problemer er mere direkte relaterede til fakturering. I Europa sender forsikringsselskaber flere papirbaserede betalinger som checks og kontanter end gennemsnittet af europæiske selskaber.