En god start på 2019 på MARTEC
Hjem NYHEDER En god start på 2019 på MARTEC

En god start på 2019 på MARTEC

Af Redaktionen

Året på MARTEC – det maritime og polytekniske uddannelsescenter i Nordjylland – er startet godt og rigtig mange unge har valgt at søge ind på en af de maritime uddannelser, som giver direkte adgang til gode jobs, god løn og talrige karrieremuligheder både i og uden for det Blå Danmark.

En god start på 2019 på MARTECOver hele landet må uddannelsesinstitutionerne stramme sig an, for at fange de unges interesse for de erhverv der mangler arbejdskraft. De unge er blevet en knap ressource – grundet faldende ungdomsårgange – og derfor er det ekstra vigtigt, at de vælger de uddannelser der er brug for. Det kan bidrage til at fastholde og øge væksten, der hvor mulighederne er. Nordjylland har masser af vækstpotentiale inden for det Blå Danmark, fiskeriet og industrien i øvrigt, og samtidig findes der en stærk infrastruktur, i form af havne, veje og IT. Derfor er det vigtigt, at de unge vælger uddannelser der retter sig mod disse erhvervssektorer.

”Vi ved at mange unge søger mod de store byer for at få deres uddannelse – men heldigvis ser det ud til at de unge gerne vil flytte sig – fysisk – når blot uddannelsen/jobbet er tilstrækkelig attraktiv. Så vi er rigtig godt tilfredse med januar optaget både i Frederikshavn og i Skagen”,fortæller direktør på MARTEC, Pia Ankerstjerne – og fortsætter: ”Vi har en tæt kontakt til erhvervslivet, som bidrager betydeligt til udviklingen af uddannelserne, og de studerende er rigtig glade for den nære kontakt. Det smitter direkte af på deres læring og giver et godt afsæt til deres fremtidige jobs.”

Den maritime branche kalder på arbejdskraft over hele landet, og det er måske det der lige nu kan mærkes på MARTEC. Meget tyder på, at flere unge får øjnene op for de maritime uddannelser, som både giver adgang til spændende vellønnede jobs, lederstillinger samt fantastiske nationale og internationale karrieremuligheder til lands og til vands.

Tæt samarbejde med erhvervet

Som et led i altid at være med på forkant med tendenserne i brancherne har MARTEC tæt kontakt til de regionale og nationale aftagere af dimittenderne.

”Det er vigtigt for os, at holde både undervisere og studerende up-to-date med teknologiske og samfundsmæssige trends. Derfor prioriterer vi at invitere virksomheder og rederier inden for her på MARTEC. På den måde møder de vores studerende, kan fortælle om deres produkter, og de studerende skaber relationer til virksomhederne. Vi oplever ofte, at vores studerende får tilbudt jobs i forlængelse af deres projekt- og bachelorpraktik virksomheder allerede inden dimissionen.” siger Uddannelsesleder Jan Jacobsen.

Ved at invitere virksomhederne inden for til Erhvervsdagen, konferencer og oplæg får MARTEC en direkte kontakt ind i erhvervet og deraf udspringer mange gode projektforslag og forsknings-og udviklingsprojekter. Der skabes gode relationer mellem de studerende og deres måske kommende arbejdsgivere. Mange af de deltagende virksomheder i f.eks. Erhvervsdagen kommer fra hele landet, men den største del er regionale og lokale virksomheder.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>