Efter succesfuld fusion: App-virksomhed leverer vækst på 39%
Hjem TELEKOMMUNIKATION Efter succesfuld fusion: App-virksomhed leverer vækst på 39 procent

Efter succesfuld fusion: App-virksomhed leverer vækst på 39 procent

Af Redaktionen

Efterspørgslen på mobile digitale løsninger er vokset markant under pandemien.

Det mærker app-virksomheden Shortcut Danmark, der i 2021 har opnået tocifret vækst på både top- og bundlinje.

Efter succesfuld fusion: App-virksomhed leverer vækst på 39% For app-virksomheden Shortcut Danmark har 2021 været et godt år. Efter en succesfuld fusion mellem Greener Pastures A/S og Shortcut Danmark A/S i december 2020, kan virksomheden præsentere et årsregnskab præget af stor vækst.

I 2021 lander årets resultat på 7,4 millioner kroner før skat, hvilket er en stigning på 54 procent i forhold til året før. Samtidig er omsætningen steget med 39 procent, mens bruttofortjenesten er gået fra 21,7 millioner kroner i 2020 til 29 millioner kroner i 2021.

”Mange af vores eksisterende kunder er vokset, fordi deres mobile løsninger er blevet endnu vigtigere for deres forretning. Samtidig har vores palette af ydelser ændret sig positivt. I 2021 har vi især oplevet øget efterspørgsel på user testing, prototyping samt udvikling og løbende forbedringer af mobile koncepter,” siger Carsten Vraa-Jensen, administrerende direktør i Shortcut Danmark.

Ifølge Shortcut Danmark skyldes det gode 2021-resultat, at man er lykkedes med at holde fast i sin kerneforretning; at udvikle forretningskritiske app-løsninger til større danske virksomheder. Blandt Shortcut Danmarks største kunder er DR (DR Ultra Nyt og DR Lyd), Clever, Coop, Brobizz, TEKNIQ, Alm. Brand Forsikring, Dansk Metal og Finanstilsynet.

Fra Greener Pastures til Shortcut Danmark

I mere end 10 år har Greener Pastures og nu Shortcut Danmark opbygget ekspertise i at designe og udvikle mobile løsninger, som både kan integreres ind i store virksomheders infrastruktur, og som er brugervenlige og modtagerorienterede nok til, at de bliver en succes hos slutbrugeren.

”Vores medarbejdere er alle 100 procent specialiseret i mobile løsninger. Vi oplever, at det er svært for generalisterne at udvikle løsninger af samme kvalitet, og qua vores internationale setup med søsterselskaber i Norge og Sverige, har vi flere end 150 dygtige udviklere at sparre med. Det har øget vores ekspertisefelt og kvaliteten af slutproduktet, og derfor er årets resultat i høj grad også et stort skulderklap til mine kolleger,” siger Jakob Mikkelsen, partner i Shortcut Danmark og tidligere co-founder i Greener Pastures.

I 2022 forventer Shortcut Danmark en vækst i omsætningen på 25 procent og en stigning i antallet af medarbejdere fra 50 til cirka 65. Allerede nu er virksomheden foran sine budgetter og forventer således et resultat i 2022 omkring de 5,5 millioner kroner.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>