Hjælp, min søn vil kun se iPad!

Suk! Kan du genkende den bekymring? Så er du ikke alene. Forældre landet over kæmper med at få vristet skærmen ud af guldklumpens barnehænder.

Hjælp, min søn vil kun se iPad! 1“Det kræver noget af legetøjet og ikke mindst forældrene, hvis børnene skal vælge iPad’en fra,” mener pædagogmedhjælper.

Vi har efterhånden hørt om de skadelige virkninger ved for meget tid foran den blå skærm. Blandt de negative følger er, at man kan få sværere ved at fordybe sig og danne meningsfulde relationer. Men hvordan får jeg min søn væk fra skærmen? Det har mange forældre nok spurgt både sig selv og bekendte om – ofte i en kombination af afmagt og frustration, mens de har revet sig i håret. Selvom man kunne tro det, er det ikke nogen helt ny udfordring. For 20 år siden var det bare TV-skærmen og ikke iPaden, man ville have børnene til at slukke og helst uden at få skrig og skrål som tak.

“For at et barn skal vælge iPad’en fra kræver det, at det er et nyt og spændende legetøj, eller at andre vil lege sammen med barnet. De skal lære at lege først og opbygge deres legekompetencer, for at de kan se, at legetøjet kan være sjovere end den iPad, de bare sidder og glor på. Det kan godt være, de lærer det i børnehaven, men de skal også opleve det derhjemme, for ellers forbinder de bare hjemmet med iPad-tid,” forklarer pædagogmedhjælper Mette Christensen, som arbejder i en børnehave i Dragør.

Hun supplerer med en velment løftet pegefinger:

“Og så nytter det ikke noget, at forældrene stikker børnene iPad’en, fordi de synes, at børnene larmer for meget, når de selv vil sidde med deres egen iPad, smartphone eller arbejdscomputer i fred og ro. Det kan godt være, det er det nemmeste at sætte dem med iPad’en, men så mister de at blive udfordret på sanser, motorik, kreativitet og sprog. Så er det jo bare en digital sut, og det synes jeg er ærgerligt.”

Svaret findes på skærmen

Og hvordan finder du så legetøj, der er interessant nok til, at dit barn vil slukke for iPad’en? Løsningen findes – ironisk nok – på iPad’en.

“Vi oplever, at flere legetøjsproducenter udvikler legetøj i kombination med apps og indhold på nettet. Det giver børnene mulighed for at få deres yndlingsfigurer ned i analog øjenhøjde på gulvtæppet,” fortæller Jakob Andersen, der er kommerciel direktør hos legetøjsdistributøren AMO Toys og fortsætter: “Et godt eksempel er L.O.L, hvor man unboxer legetøjet. Det er et fænomen, der spredte sig på YouTube. Vi må bare konstatere, at børnene er helt vilde med at pakke op, blive overrasket og samle på de forskellige figurer, de allerede kender fra det digitale univers.”

Der er netop kommet en mindre lyserød og mere krigerisk efterfølger til det populære L.O.L. Surprise på hylderne i de danske legetøjsbutikker. Det nye legetøj indeholder desuden slim, der er det helt store hit på børneværelserne i år.

Er du klar til, at robotterne kommer?
Mange børn er vilde med robotter og inviterer dem hellere end gerne ind på særligt drengeværelset i selskab med biler og maskiner. De er nemlig Ready2Robot. De vil bygge, bytte og bekæmpe hinandens robotter med slim og små våben – ligesom robotterne med de samme karaktertræk, navne og historier gør det på iPad’en.

“Man skal som forældre være opmærksom på, at det kan være svært for især mindre børn at forstå, hvorfor robotterne kan kæmpe og slås, når man ikke selv må det nede i børnehaven. Så det kan også være et redskab til at tage en god snak,” mener Mette Christensen og tilføjer: “Selvom det udefra bare kan ligne en figur for os voksne, er der langt flere gavnlige fordele ved at have et rigtigt stykke legetøj i hænderne, der kan give fantasifulde stunder med legekammerater, søskende eller dig som forælder, end at sætte dem hen med en iPad.”

Ready2Robot er allerede populært i både England og USA, men er først nu blevet lanceret på det nordiske marked.