Innovation tager tid!
Hjem NYHEDER Innovation tager tid!

Innovation tager tid!

Af Redaktionen

Gitte Winther Bruhn, Presales Manager Customer Innovation hos SAP Danmark fokuserer i denne blog på hvordan virksomheder i praksis kan arbejde med digital innovation:

Innovation tager tid!

Gitte Winther Bruhn, Presales Manager, Customer Innovation, SAP Danmark

Hvordan bør virksomheder arbejde med teknologi og innovation?

”Først og fremmest må vi erkende, at innovation tager tid. Den skal modnes. Den afgørende innovation vil forandre vores virksomhed på forskellige planer, så tiden er godt brugt. Min anbefaling er, at man parallelt arbejder med en mere langsigtet vision, når man tager de første forberedende skridt på en lang rejse. Den verden vi skal navigere i er kompleks, og det er ikke nemt at finde det rette fit mellem det forretningsmæssige behov og alle de teknologier og muligheder, som er på markedet. Virksomheder skal indledningsvis sikre sig et fundament for innovationen ved at skabe hurtig og nem adgang til data i forretningen. Samtidig kan man effektivisere med brug af teknologi og på rejsen skabe fordele og besparelser. Endelig kan man arbejde kreativt og skabe og teste nogle vildere projekter, der handler om at udvikle morgendagens forretningsmodeller og processer.”

Ser du innovation som sprint eller maraton?

”Innovation er snarere en maraton end et 100 meter løb. Lad mig give et eksempel. Vi hjælper en international leverandør af infrastruktur til større bygninger. Virksomhedens leverance koster fra en kvart million kr. og opad, og den skal opbygges og installeres on-site i bygningen. I stedet for at styre installationsprocessen ved hjælp af tykke papirmanualer er visionen at give installatørerne ude på byggepladsen en digital og håndfri hjælp. Visionen er, at de får manualen skridt for skridt i en virtuel brille, og de derfor frit kan arbejde med hænderne. Målet er at effektivisere og minimere fejl. Men som teknologi er den højteknologiske brille bare ikke helt moden endnu til at blive båret hele dagen. Det vil ske, og i mellemtiden arbejder virksomheden på at skabe datafundamentet ved at digitalisere manualens instrukser og integrere med logistikken omkring komponenterne på byggepladsen. Som en mellemstation kan installatørerne få en god proceshjælp via en mobiltelefon med visuel 3D grafik og med stemmestyret oplæsning af manualen. Det er en langsigtet rejse med flere skridt mod en vision.”

Hvad er det vigtigste fundament for innovation?

”Ledelsens vilje og vision er nøglen. Man får ikke den afgørende innovation, hvis man gør, som man plejer. Ledelse må sikre, at man får skabt en kultur i virksomheden hvor ændringer er mulige. Det kan sagtens være, at man både kører sin forretning som normalt, og i et andet spor sætter gang i eksperimenter, samarbejde og ny teknologi. Her er ledelsens vision og strategi et vigtigt filter, når man kigger på innovationsprojekterne. Rent teknologisk er standardiserede platforme af data og brug af cloud-teknologi som tommelfingerregel de nødvendige komponenter for at have optimale muligheder for innovation.”

Hvilke værktøjer bruger virksomheder i praksis for at innovere?

”Vi anbefaler at bruge strukturerede metoder som for eksempel Design Thinking, som sikrer, at man sætter sig rigtig godt ind i, hvad den egentlige problemstilling er og hvad brugerens oplevelse er, før man går i løsnings-’mode’. Man kan gøre alt muligt med software, det afgørende er, om det skaber en værdi eller en fordel for brugerne. Det handler om at researche grundigt med en bredt sammensat projektgruppe, så man indsamler forskellige perspektiver. Vi kigger altså nøje på at skabe en god brugeroplevelse, vi vurderer om det er teknologisk muligt og så skal der jo også være en god forretningsmæssig værdi.”

Kan man med fordel vente og se tiden an, så teknologien er mere moden?

”Jeg tror, at det er langt mere risikabelt at gøre ingenting end at begynde at eksperimentere og udvikle. Jeg mener, at kraften i digitaliseringen er så stor, at den vil ændre så godt som alle brancher. Derfor er det med stor risiko, hvis ledelsen vender det blinde øje til. De færreste virksomheder går efter at transformere sig selv og deres branche med et stort tiltag, men det kan også være klogt at høste små gevinster løbende og bygge et stadig mere solidt fundament for at være med på innovationen i fremtiden. Husk på, at lige om lidt taler vi til vores ’digitale assistent’ via computeren og telefonen. Vi vil se nogle helt nye former for samarbejde og grænseflader mellem mennesker og software.”

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>