Ny rapport: Usikkerhed og lange betalingsbetingelser er blevet den nye normal for danske virksomheder
Hjem UNDERSØGELSE Usikkerhed og lange betalingsbetingelser er blevet den nye normal for danske virksomheder

Usikkerhed og lange betalingsbetingelser er blevet den nye normal for danske virksomheder

Af Redaktionen

En ny undersøgelse foretaget af kreditstyringsvirksomheden Intrum viser, at de danske virksomheders bekymringer om den økonomiske situation falder, selvom udfordringerne står i kø.

Usikkerhed er blevet den nye normal og lange betalingsbetingelser er kommet for at blive.

Inflation, stigende renter, afbetaling på corona-gæld og højere lønkrav fra medarbejderne. I disse tider står udfordringerne i kø for de danske virksomheder, men på trods af dette, er virksomhederne mere optimiske, end de har været de sidste tre år.

Det viser den helt nye European Payment-undersøgelse 2023, foretaget af Europas førende kreditstyringsvirksomhed, Intrum.

Ny rapport: Usikkerhed og lange betalingsbetingelser er blevet den nye normal for danske virksomheder

Jens Hjortflod, adm. Direktør for Intrum Danmark.

Den årlige undersøgelse, der rummer besvarelser fra 450 danske virksomheder, tager temperaturen på bekymringsniveauet, virksomhedernes strategiske prioriterer og deres kredithåndteringsstrategi.

Hvor 61 procent i sidste års undersøgelse svarede, at de var mere bekymrede end nogensinde før for deres kunders evne til at betale til tiden, svarer 52 procent i år det samme.

Det til trods for, at 47 procent siger, at de indenfor de sidste par måneder har set en stigning i kunder, der beder om at få udskudt udstedelsen af deres faktura.

-Vi kan se, at bekymringsniveauet rundt omkring i de danske virksomheder falder, selvom den økonomiske usikkerhed, både lokalt og globalt, ser ud til at fortsætte. Selvom virksomhederne stadig kæmper meget med økonomien, er panikken aftaget en smule, og virksomhederne virker til at have accepteret usikkerhed som et vilkår. Det hænger sandsynligvis sammen med, at mange virksomheder nu har tilpasset deres virksomhed og implementeret de tiltag, de kunne, for at ruste sig bedst muligt i en økonomisk usikker tid, siger Jens Hjortflod, adm. Direktør for Intrum Danmark.

Lange betalingebetingelser er kommet for at blive
Sidste års undersøgelse viste, at virksomhederne forsøgte at håndtere den økonomiske usikkerhed ved at stramme kreditpolitikken og forkorte betalingsbetingelserne. Det kom på baggrund af en eksplosion i lændgen på betalingsbetingelserne efter udbruddet af corona-pandemien. Men nu slækker virksomhederne igen på betalingsbetingelserne og er tilbage på samme niveau som i 2020, hvor de var historisk højest.

Således tilbyder danske virksomheder indenfor B2B-segmentet i dag en betalingsfrist på i gsn. 45 dage. Det er mere end end fordobling fra 2019, før corona-pandemiens udbrud, hvor den var på 21 dage. I den offentlige sektor tilbyder man i dag en betalingsfrist på i gns. 55 dage, og også dette tal var i 2019 på 21 dage. I B2C-segmentet er den gennemnsitlige betalingsfrist i dag på 25 dage, hvilket ikke blot er mere end en fordobling fra 2019, hvor tallet var 13 dage, men også et rekordhøjt niveau, der overgår det hidtil højeste niveau på 21 dage i 2020.

-Under cororna-pandemien havde virksomhederne et ønske om, helt ekstraordinart, at vise samfundssind, og man lod derfor samarbejdspartnere og kunder at få længere betalingsbetingelser end normalt. Hvor man kunne forvente, at virksomhederne nu ville forsøge at få betalingsbetingelserne ned på pre-pandemi niveau, sker modsatte. Sidste år så vi en kort stramning af betalingebetingelserne, men nu er de igen rekordlange, siger Jens Hjortflod, adm. direktør, Intrum Danmark.

En af fordelene ved at give længere betalingsbetingelser er fleksibiliteten i forhold til kortsigtede økonomiske tilpasninger, men med dette følger også en øget risiko for tab.

-Lange betalingsbetingelser er et tveægget sværd. Alle virksomheder både sender og modtager fakturaer, så de nyder også selv godt af de længere betalingsbetingelser. Samtidig ved vi som kreditstyringsselskab, at tid er den vigtigste faktor for at få betaling, og jo længere et kreditforløb, des sværere er det at inddrive eventuel gæld. Virksomhederne skal derfor være meget opmærksomme på at håndtere overtrædte betalingsfrister hurtigt og konsekvent, siger Jens Hjortflod, adm. direktør, Intrum Danmark.

Betalingsgabet, differencen mellem betalingsbetingelserne og betalingsvarigheden stiger ligeledes på tværs af alle markeder med et betalingsgap på henholdvis 16 dage indenfor B2B, 15 dage indenfor den offentlige sektor og 9 dage indenfor B2C.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>