M-files giver Salesforce-kunder direkte adgang til al virksomhedsinformation

Nu kan Salesforce Customer 360 kunder få en samlet adgang til alle kunderelaterede dokumenter og data, der er lagret i andre forretningsapplikationer.

Det sker via M-Files’ intelligente, AI-drevet platform til informationshåndtering.

M-Files løftede for nylig sløret for en helt ny informationshåndteringsløsning til Salesforce. M-Files til Salesforce integrerer M-Files’ indholdstjenester direkte i den velkendte Salesforce brugerflade. Gennem Salesforce’ brugergrænseflade får brugere let adgang til bl.a. dokumenthåndtering og styrings- og complianceværktøjer.

M-files til Salesforce leverer et komplet sæt af specialdesignede AI-drevne funktioner til Salesforce, herunder indholdsdatabaser (cloud- og on premise), versionshistorikker, eSignatures, compliance-support og meget mere. Løsningen eliminerer desuden behovet for at migrere data ved at give direkte adgang til et bredt sæt af eksterne databaser og andre forretningsapplikationer, som fx lokale filarkiver, OneDrive for Business, SharePoint, Dropbox, Google Drive, Box, legacy ECM-systemer som OpenText og ERP applikationer såsom NetSuite og SAP.

M-Files forbedrer dermed de daglige arbejdsgange ved at tillade Salesforce-brugere at være fokuserede på det, de arbejder på, uden at skulle skifte til andre applikationer for at finde vigtige dokumenter og oplysninger.

Mindst 85 procent af virksomheders data er ustruktureret

I september 2018 annoncerede Salesforce sit Customer 360-initiativ med formålet om at “forene kundeoplevelsen på verdens bedste CRM-platform”. Derudover blev det også annonceret, at “Med Customer 360 vil virksomhederne få en komplet, opdateret, kontekstrelevant profil på kunden”.

Ifølge analyse- og researchvirksomheden Datamation er mindst 85 procent af virksomheders data ustruktureret. Ustrukturerede data omfatter fx Word- Excel- og PowerPoint-filer, e-mails, video og lydfiler, chattråde og meget mere. Den kendsgerning fordrer til, at ethvert virksomhedssystem integrerer disse vigtige data, så de i højere grad kan skabe værdi for virksomheden. Det er nemlig af afgørende betydning at kunne adskille de vigtige og relevante data fra resten, og nøglen hertil er at se på dataets relation til kunderne – med andre ord – den kontekstrelevante kundeprofil.

“Systemet skal kunne vurdere relevansen af oplysninger i forhold til den opgave, brugeren er i gang med og hurtigt formidle informationerne til brugeren, når han eller hun skal bruge dem”, siger Mika Javanainen, VP for produktmarkedsføring på M-Files.

“Relevans handler om kontekst, og konteksten er i dette tilfælde etableret omkring relationen til kunden. M-Files tilbyder en 360-graders visning af information baseret på næsten ethvert forhold eller egenskab, der er vigtig for at etablere kontekst, fx kunder, kontakter, projekter og sager. Dette kunne ikke være mere skræddersyet til Salesforce Customer 360”.

Kunstig intelligens trækker informationen frem i lyset

M-Files til Salesforce benytter AI til automatisk at udtrække informationer, så dokumenter og andre vigtige data automatisk og dynamisk ’dukker op’, hvor de skal bruges. Moderne AI-drevne funktioner, herunder automatisk tagging og klassificering, giver hurtig indsigt i informationens betydning og værdi. Dette øger produktiviteten samtidig med, at brugere bliver guidet, så regler og retningslinjer overholdes.

“Salesforce-platformen fungerer som et kritisk anker for vores salgs- og kundeserviceoperationer”, siger Troy Adams, teknologidirektør hos VDA, et firma, der tilbyder design- og ingeniørtjenester til elevatorer, rulletrapper, rullende fortov og løftesystemer.

“Med den nye integration i Salesforce hjælper M-Files os med at strømline vores salgsprocesser ved at give vores teams den nødvendige adgang til relevante dokumenter og muligheden for at administrere disse dokumenter. Det gælder desuden data fra ethvert system eller database – og det er helt uden at skulle forlade den velkendte Salesforce-brugerflade”.