Sony har netop offentliggjort en udvidelse af deres samarbejde med NEP Sports, der er den førende leverandør af tekniske leverancer og knowhow til produktion af bl.a. sportsbegivenheder, underholdning, musik og firmaarrangementer.
NEP Sports har nemlig oprustet deres produktion med 13 nye modulære enheder, MLS X-1, fra Sony, der skal øge og forbedre NEP’s arbejde med liveproduktion af sport i Norge, Sverige og Finland.
De nye modulære enheder til liveproduktion vil blive anvendt til at producere en bred vifte af sportsprogrammer på tværs af de tre lande.
De 13 enheder skal desuden bidrage til NEP’s mål om at skabe skalerbare, fleksible og effektive systemer inden for liveudsendelse af sport og skal fremover bruges til hybride produktioner af udsendelser. Det gør, at produktionerne kan administreres på optagelokationen eller fra et fjernstudie, alt afhængig af produktionens størrelse og krav. I Sverige, Norge og Finland bliver det dermed muligt for NEP Sports at sende tv-signaler direkte fra transmissioner til fjernproduktionsstudier gennem IP-kommunikation, så NEP Sports kan nedbringe produktionsudstyr- og personale på optagelokationerne.