En vækst i ARR, der øges med 26%, giver Nextway Software sit bedste resultat nogensinde.
Resultatet er nået tre år efter Thomas Hougaard-Enevoldsen tiltrådte som CEO og udarbejdede Nextways ‘27-strategi.
Med en erklæret vision om at være den foretrukne partner for organisationer i forsikrings- og finansverdenen, som er afhængige af missioncritical enterprise document management, har Nextway opnået sit bedste økonomiske resultat i virksomhedens levetid.
ARR (Annual Recurring Revenue) er det primære parameter for enhver moderne softwarevirksomhed. En tocifret – og stadigt stigende – årlig vækst i ARR for en etableret softwarevirksomhed, der leverer til enterprise segmentet, er First Class.
Resultat er skabt ved at tiltrække nye store kunder, levere solide udvidelser af løsningerne hos eksisterende kunder og en fortsat meget lav churn-rate. Dette skaber grundlaget for en progressivt voksende ARR-base og er en driver for den fremtidige succes.
EBITDA (indtjening før renter, skatter, afskrivninger og amortiseringer) viste ligeledes en robust stigning på 52% til trods for justeringer i indtægtsførelsen fra den voksende SaaS (software-as-a-service)-løsning – Nextway.cloud.
EBT (indtjening før skat) voksede med imponerende 100 % i forhold til året før og nåede op på knap DKK 8,9 millioner for regnskabsåret.
Alt sammen fører til det bedste finansielle resultat i virksomhedens 37-årige lange og succesrige historie.
“Vi har nået denne milepæl på grund af vores nye fokuserede strategi og den enorme fælles indsats fra 65 engagerede kolleger i seks lande” – siger Thomas Hougaard-Enevoldsen, CEO i Nextway.
Brancheleder inden for Enterprise Document Management
Med Nextway ‘27-strategien baner Nextway vejen for at blive den førende eDMS-løsninger til virksomheder, for hvem dokument-, indholds- og processtyring er forretningskritisk. AAR fra Nextways Next Digital Workspace er vokset markant i alle strategiske markeder og brancher:
+18% ARR på tværs af alle brancer
+22% ARR i Finans
+23% ARR i Forsikring
– et klart resultat af Nextway ‘27-strategien.
“Sidste års succes er en kombination af, at nye, store kunder i både Norden og DACH vælger os som deres primære eDMS-partner, at mange eksisterende kunder udvider deres brug af Next, og at kun meget få kunder vælger at forlade vores platform”, tilføjer Thomas Hougaard-Enevoldsen.
Et strategisk partnerskab med Salesforce har ført til at Next er blevet certificeret til Salesforce AppExchange. Partnerskabet med Salesforce har bidraget markant til sidste års succes og begge parter har store forventninger til de kommende år.
Derudover har Nextway udvidet sit internationale team og har budt velkommen til flere eksperter med solidt branchekendskab fra de brancher, som der fokuseres på – nemlig Forsikring og Finans.
Andre brancher vinder også ved at bruge Next
Historisk set har Nextway henvendt sig til en lang række brancher ud over Forsikring og Finans og deres eksisterede kunder fortsætter med at spille en afgørende rolle.
“Vi har været i dialog med vores kunder i forskellige brancher for at indhente feedback. Budskabet er at de all sætter pris på vores arbejde inden for Forsikring og Finans, da det for dem er en garant for at pålidelighed og sikkerhed” siger Thomas Hougaard-Enevoldsen
Ingen grænse for effektiviseringer
“Stadig flere virksomheder inden for Forsikring og Finans anerkender vigtigheden af pålidelig og effektiv Enterprise Document Management som fundament for deres omskiftelige IT-landskaber.
Når du først har et solidt digitalt fundament på plads, er der ingen grænser for de effektiviseringsgevinster, du kan opnå gennem automatisering og AI.
For virksomheder med millioner af værdifulde digitale dokumenter er dette afgørende. Min plan med Nextway Software er derfor at gøre det bedre – markant bedre”, siger Thomas Hougaard-Enevoldsen.