Ny analyse: Europa-rejser tæt på normalen
Hjem UNDERSØGELSE Ny analyse: Europa-rejser tæt på normalen

Ny analyse: Europa-rejser tæt på normalen

Af Redaktionen

Danskernes rejselyst stiger, og rejseaktiviteten i Europa nærmer sig et niveau, der ligner virkeligheden før corona.

Nye tal fra teleselskabet 3 viser, at antallet af selskabets kunder, som bruger mobildata i udlandet, er steget 79 % fra juni til juli.

Langt de fleste har opholdt sig i Europa, hvor 3-kundernes rejseaktivitet de seneste tre uger kun har været 6 % lavere end sommeren 2019.

Sommerferie, vacciner og tiltagende genåbning af verden har efter mange lange corona-måneder sat skub i danskernes rejselyst, og det kan aflæses i netværkstrafikken hos teleselskabet 3.

Nye tal fra 3 viser, at antallet af selskabets kunder, som har brugt mobildata i udlandet, er steget 79 % fra uge 24-26 i juni til uge 27-29 i juli. Langt de fleste – hele 96 % – har opholdt sig i Europa, hvor rejseaktiviteten i uge 27-29 var 43 % højere end samme periode sidste år. Og sammenligner man med samme uger i 2019, var rejseaktiviteten i Europa i år kun 6 % under niveauet før corona.

”De digitale vaner hjemmefra følger i høj grad med, når vi holder ferie, og derfor er netværkstallene et godt pejlemærke for danskernes rejselyst. Og tallene for juli tegner et helt tydeligt billede af en befolkning, som er mere end parate til at rejse ud i verden igen. Europa altid har været en favoritdestination i sommerferien, men det bliver interessant at se til efteråret og til vinter, om langdistancerejserne til fx Asien også begynder at nærme sig niveauet før corona,” siger Jesper Bennike, der er direktør for 3’s privatmarked.

Norge presset ud af hitlisten

Ny analyse: Europa-rejser tæt på normalen3’s netværkstal afslører også de mest populære rejsedestinationer. Udover nabolandene Sverige og Tyskland, som altid ligger øverst på listen over de lande, flest 3-kunder roamer i, er det i år især Italien og Spanien, som er lykkedes med at lokke de danske turister til. Dermed er danskerne vendt tilbage til de klassiske turistdestinationer – i modsætning til sommeren 2020, hvor coronarestriktionerne betød, at Norge helt usædvanligt lå i top.

3 har under coronakrisen lagt flere lande i konceptet 3LikeHome, som nu omfatter 72 lande, hvor selskabets privat- og erhvervskunder kan ringe, sms’e og bruge data i udlandet på samme vilkår som herhjemme. Senest har 3 fjernet det normale dataloft på 25 GB rejsedata i en række europæiske lande året ud for kunder, der 3LikeHome eller 3LikeHome Pro inkluderet i deres abonnement. Har man fx 30 eller 50 GB – eller endda Fri Data – som en del af sit abonnement, kan man dermed bruge samme mængde data i alle EU-lande samt Norge, Island, Liechtenstein og Storbritannien.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>