Ny rapport kortlægger virksomheders største it-udfordringer og investeringer
Hjem UNDERSØGELSE Ny rapport kortlægger virksomheders største it-udfordringer og investeringer

Ny rapport kortlægger virksomheders største it-udfordringer og investeringer

Af Redaktionen

Kaseyas årlige undersøgelse af globale virksomheders største it-udfordringer og investeringer viser, at flere it-tjenester bliver outsourcet til MSP’er med ressourcer, der går til automatisering, integration og øget cybersikkerhed.

Kaseya, som er specialiseret i cloudbaseret it-administrations- og sikkerhedssoftware til managed service providers (MSP’er) samt små og mellemstore virksomheder (SMV’er), har netop udgivet deres seneste IT Operations rapport 2023.

Rapporten, som dækker internationalt, stiller skarpt på, hvordan mere end 1.300 it-ledere administrerer deres it, og hvilken teknologi de forventer at investere i de kommende år.

Den største udfordring for virksomheder kommer fra cyberkriminelle, der er en konstant stigende trussel. 40 pct. af de adspurgte i undersøgelsen nævner derfor også cybersikkerhed og databeskyttelse som den største it-udfordring i 2023. Derudover kan det være svært at være effektiv, når forældet teknologi kommer i vejen for produktiviteten, hvorfor 24 pct. rapporterer forældede it-systemer som den næststørste udfordring.

 Økonomisk usikkerhed giver MSP’er mere arbejde, men ikke flere ressourcer
I et økonomisk landskab, hvor el- og gaspriserne er stigende, udfordres virksomheder i alle størrelser af usikkerheden om økonomien samt begrænsede ressourcer. For at opretholde deres konkurrenceevne, undersøger virksomhederne deres drift og forretningsstrategi nøje. For at frigive mere tid fra drift til udvikling og innovation vælger hele 80 pct. af de adspurgte it-ledere derfor også at outsource en eller flere it-tjenester til managed service providers (MSP’er).

De it-funktioner, der oftest bliver outsourcet, er it-sikkerhed, netværksovervågning og administration af cloud-infrastruktur. Andre funktioner tæller services som endpoint management, compliance-rapportering og onboarding/offboarding af brugere og enheder.

”Vi ser rigtig mange virksomheder – store som små – der vælger at outsource flere af deres it-tjenester til MSP’er for at optimere deres egen tid og dermed deres forretning. Ofte sidder mange virksomheder med forældede systemer, og især forældede sikkerhedsløsninger, som de ønsker at få optimeret. Her kommer MSP’erne ind og hjælper, ikke kun med at overvåge og beskytte, men også med administration af både cloud og on-prem-infrastruktur, hvilket gør en kæmpe forskel for mange virksomheder,” siger Scott Gower, Regional Sales Manager i Norden for Datto, som er en del af Kaseya.

Den øgede efterspørgsel på MSP’ers ydelser kommer i særdeleshed også på baggrund af overbebyrdede it-ledere. 62 pct. af de adspurgte siger nemlig, at pga. manglende ressourcer bliver de ofte nødt til at arbejde aftener, weekender og i ferier. Næsten halvdelen af dem siger også, at de på et tidspunkt har arbejdet 24 timer i streg, mens 40 pct. siger, at de ofte arbejder mere end 50 timer om ugen.

 Tre ud af fem virksomheder skærer i it-budgetterne i 2023
I forhold til de årlige it-budgetter rapporterer 40 pct. af it-lederne, at deres budgetter i 2023 er steget i forhold til sidste år, hvorimod 18 pct. har skåret i it-budgetterne i 2023. Ser man på, hvor meget der skal spares på hver it-budgetpost, viser undersøgelsen, at 40 pct. skærer i softwareudgifterne, 35 pct. i hardwareudgifterne og 29 pct. i træning og certificeringer.

Ny rapport kortlægger virksomheders største it-udfordringer og investeringer

Scott Gower

I et miljø, der er præget af usikkerhed, er opnåelse af forretningsvækst i centrum. Vækst er ifølge 32 pct. af de adspurgte den største drivkraft, når det kommer til at uddelegere it-budgetterne. Men at opnå vækst kræver strategiske ændringer. 29 pct. prioriterer derfor at udskifte forældet it-infrastruktur med løsninger, der er hurtigere og i stand til at reagere på skiftende behov.

Sikkerhed er fortsat en høj prioritet på trods af overordnede økonomiske bekymringer. 28 pct. har nemlig sikkerhedshændelser og bekymringer herom med i deres overvejelser, når de lægger budgetter for det kommende år.

 Automation og cybersikkerhed topper listen over årets prioriteringer
Ikke overraskende svarer de adspurgte i undersøgelsen, at de især planlægger at investere i automatisering og cybersikkerhed de kommende år. Det handler særligt om it-automatisering (39 pct.), e-mailsikkerhed (30 pct.) og endpoint-beskyttelse (37 pct.)

Inden for sikkerhedsområdet falder investeringerne først og fremmest inden for følgende områder: sikkerhedstræning af medarbejdere (48 pct), e-mailsikkerhed (46 pct.)  og værktøjer til sårbarhedsscanning som EDR-værktøjer, der opdager og reagerer på trusler mod infrastrukturen (36 pct.).

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>