Nyt fintech-partnerskab skal styrke digitaliseringen hos små og mellemstore virksomheder
Hjem LEVERANDØRVISMA Nyt Copenhagen fintech-partnerskab skal styrke digitaliseringen hos små og mellemstore virksomheder

Nyt Copenhagen fintech-partnerskab skal styrke digitaliseringen hos små og mellemstore virksomheder

Af Redaktionen

De danske og nordiske fintech-virksomheder buldrer frem.

Nu skal et nyt partnerskab mellem Visma-selskaberne Dinero og e-conomic og Copenhagen FinTech fremme endnu smartere finansielle løsninger målrettet små og mellemstore virksomheder.

Fintech-bølgen har for længst skyllet ind over Danmark. Og selvom ordet ikke engang officielt indgår i den danske ordbog endnu, er der sket en eksplosion i antallet af virksomheder, der opererer i spændet mellem økonomi og tech fra 70 startups i 2015 til ca. 300 i dag.

Nyt fintech-partnerskab skal styrke digitaliseringen hos små og mellemstore virksomhederEt nyt dansk partnerskab skal sætte endnu mere skub i smarte fintech-løsninger med formålet om at vækste SMV’er, der udgører 99 % af alle virksomheder i Norden. Sådan lyder meldingen fra Visma-selskaberne Dinero og e-conomic og Copenhagen Fintech, der kalder det nye samarbejde for unikt pga. de to Visma-selskabers volumen med mere end 200.000 virksomhedskunder og Copenhagen Fintechs økosystem af mere end 300 fintech startups samt 250 medlemmer og partnere i både Danmark, Norden og globalt.

“Partnerskabet med Dinero og e-conomic giver os adgang til mere end 200.000 SMV’er, som alle kan og skal blive mere digitale inden for finansielle løsninger. Dét er volumen i stor skala, og i kombination med fintech-virksomhederne i Copenhagen Fintech skaber vi et unikt partnerskab, der kan løfte det danske erhvervsliv gennem digitalisering,” siger Thomas Krogh Jensen, adm. direktør i Copenhagen Fintech, som varetager den danske fintech-sektors interesser.

Konkret betyder samarbejdet en tættere dialog, adgang og kontakt mellem medlemmer af Copenhagen Fintech og Dinero og e-conomic gennem ‘match making’, events, konferencer, møder osv. Alt i alt et samarbejde, der skal styrke digitaliseringen af SMV’er i Danmark og Norden.

“Hos Visma skal vi være helt fremme, når det gælder om at styrke digitaliseringen af de små og mellemstore virksomheder. Men i stedet for at tro, at vi kan finde ud af alting selv, kan co-innovation mellem fintech-virksomheder sprænge rammerne for, hvad der er muligt i udviklingen af smarte finansielle løsninger til gavn for erhvervslivet,” siger Lars Engbork, adm. direktør i Visma e-conomic.

Visma e-conomic har allerede etableret samarbejder med fintech-selskaber som November First med SmartPay, Moneyflow med straksindbetaling og FarPay for automatisering af betalinger via kreditkort og mobilepay.

Et endnu stærkere digitaliseret Norden

Selvom vi kan bryste os af en høj grad af digitalisering i Danmark og resten af de nordiske lande, er der fortsat store økonomiske fordele ved en øget digitalisering af erhvervslivet.

”Rent samfundsmæssigt er de nordiske lande gennemdigitaliserede. Den etablerede sektor er i gang med deres digitale transformation og vi ser mange virksomheder, der forsøger at lukke hullet med nye innovative fintech-løsninger. Det efterlader både spændende vækstvirksomheder, men i lige så høj grad en gulerod til det danske erhvervsliv, der høster de erhvervsmæssige frugter af digitalisering og automatisering,” siger Thomas Krogh Jensen.

Ifølge Lars Engbork skal partnerskabet mellem Dinero og e-conomic og Copenhagen Fintech i sidste ende frigive tid til, at SMV’er kan fokusere på udvikling af forretningen.

“Når digitale løsninger og automatiseringer inden for administration og økonomi opstår, frigiver det tid til, at virksomhedsejere ikke skal bruge aftener på alt det administrative og kedelige. Derimod bliver der frigjort tid til, at ejere kan bruge ressourcerne rigtigt; nemlig til at udvikle deres forretning,” siger Lars Engbork, der understreger, at det ikke blot er nok, at nye løsninger opstår:

“Det er selvfølgelig ikke nok at pushe en masse digitale løsninger inden for den finansielle sektor ud mod markedet og virksomhederne. Løsningerne skal gøres så relevante som muligt for virksomhedsejerne, så de er integreret i deres arbejdsflow, og de løser et behov hos dem. Kun på den måde kan vi opnå det fulde potentiale af en digitalisering, som virkelig kan og skal rykke noget i erhvervslivet og samfundet,” siger Lars Engbork.

Partnerskabet mellem Dinero og e-conomic og Copenhagen Fintech trådte officielt i kraft den 1. marts. 2022.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>