Schneider Electric lancerer verdens mest kompakte og energioptimerede UPS
Hjem SCHNEIDER ELECTRIC Schneider Electric lancerer verdens mest kompakte og energioptimerede UPS

Schneider Electric lancerer verdens mest kompakte og energioptimerede UPS

Af Redaktionen

For datacentre er det afgørende at optimere den fysiske kapacitet on-site.

Derfor lancerer den globale ekspert i energioptimering, Schneider Electric, en banebrydende UPS-nyhed, som er den mest energioptimerende og samtidig mest kompakte løsning på markedet.

Den nye UPS-løsning fra Schneider Electric, Galaxy VL, er markedets mindste UPS-anlæg og fylder kun 0,8 m2, hvilket er ca. 50 procent mere kompakt end den typiske standard i branchen. Derudover kan Galaxy VL leveres med litium-ion-batterier, som sikrer en total pladsbesparelse på op til 70 procent sammenlignet med traditionelle blybatterier. Galaxy VL har også en modulær arkitektur, der gør op med traditionelle UPS-løsninger. Hvor det typisk har været muligt at skalere i større moduler ad gangen, kan effekten nu øges gradvist fra 200 kW til 500 kW med moduler af 50 kW stykket.

”Det er en hidtil uset kompakt og fleksibel løsning, som vi har udviklet baseret på konkret efterspørgsel i markedet”, siger Henrik Grønning, Secure Power-ekspert i Schneider Electric.

Dokumentérbare energibesparelser

Galaxy VL drives af Schneider Electrics ECOnversion-teknologi, som er en hybrid mellem det velkendte ’double conversion UPS’ med høj sikkerhed og det mere usikre men energieffektive ’ECOmode UPS’. Resultatet er, at energitabet i anlægget halveres, uden at den kritiske belastning kompromitteres. Fx kan et 1000 kW-datacenter spare 300.000-350.000 kW-timer om året svarende til strømforbruget i 50-60 husstande – alene baseret på det interne energitab i selve nødstrømsanlægget ved at bruge ECOnversion frem for double conversion.

”Kravene til datacentres energieffektivitet bliver kun større, og derfor er det nødvendigt med løsninger, der kan dokumentere energiforbruget. Galaxy VL sparer både energi og gør det transparent at måle og dokumentere dette,” siger Henrik Grønning, Secure Power-ekspert i Schneider Electric og tilføjer:

”Det handler om at tænke langsigtet – både når det kommer til energi og økonomi. Galaxy VL er en langtidssikret løsning, der imødekommer klimakravene og samtidig giver store økonomiske besparelser på sigt. For selvom der findes UPS-løsninger til en lav indkøbspris, viser beregninger, at Galaxy VL rent faktisk er en billigere løsning over en 10-årig periode.”

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>