HusCompagniet og Schneider Electric indgår samarbejde
Hjem SCHNEIDER ELECTRIC Schneider Electric og HusCompagniet samarbejder

Schneider Electric og HusCompagniet samarbejder

Af Redaktionen

Den globale specialist i energioptimering, Schneider Electric, og Nordens største husbygger HusCompagniet indgår samarbejde og tilbyder nu det prisvindende, energibesparende smart home-system, Wiser, til nybyggere.

Dermed bliver Wiser HusCompagniets udvalgte smart home-system.

Schneider Electrics prisvindende* smart home-system til den klimabevidste livsnyder, Wiser, bliver nu tilgængeligt for kunderne i Nordens største husbyggerfirma, HusCompagniet.

”HusCompagniet bygger fremtidens huse, som er innovative med kundecentrerede og ikke mindst omkostningsbevidste løsninger. Vi ønsker, at klimavenlige energiløsninger og materialer er en lige så naturlig overvejelse som designet af dit nye køkken. Samarbejdet med Schneider Electric giver os mulighed for både at løfte bæredygtighedsbarren og tilbyde vores kunder en endnu smartere hverdag i deres nye hjem,” siger Ulrich Chrone, indkøbschef i HusCompagniet.

Det intelligente hjem

Schneider Electric blev i 2021 kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed og arbejder med digitale, energioptimerende løsninger til blandt andet private hjem. Og så er det Schneider Electric, der ejer Lauritz Knudsen – virksomheden bag de velkendte FUGA kontakter i de danske hjem, der nu også er blevet intelligente.

”Vores samarbejde med HusCompagniet bidrager til danskernes grønne omstilling. Med Wiser smart home-system er vi med til at gøre det så enkelt som muligt for HusCompagniets kunder at øge komforten og trygheden, samtidig med at de energioptimerer og dermed fremtidssikrer deres nye hjem. For den grønneste og billigste energi vil altid være den, man ikke bruger,” siger Anne Andersen, Channel Manager fra Schneider Electric.

Den nye samarbejdsaftale gør det nemmere end nogensinde for HusCompagniets kunder at forvandle deres nybyggede hjem til smart homes. Boligejerne kan skræddersy Wiser-systemet til netop deres behov og ønsker for øget komfort, tryghed samt flere bæredygtige og økonomiske fordele. Allerede fra den dag de overtager nøglerne.

Wiser smart home-system er nemt at komme i gang med. Specialiserede elektrikere, som er særligt uddannet inden for smart home-mulighederne, hjælper de nye boligejere med betjening og installation, samt vejledning til at vælge lige netop de løsninger, der passer bedst til dem og deres hverdag.

HusCompagniet og Schneider Electric indgår samarbejdeEn mere bæredygtig fremtid

Energieffektive løsninger som Wiser er blot et ud af flere tiltag i HusCompagniets arbejde med bæredygtighed. Siden den 1. januar tilbyder HusCompagniet ikke længere gas som opvarmningskilde, og i april købte selskabet en dansk træfabrik i Esbjerg, der giver nye muligheder for at bygge mere klimavenligt.

Samarbejdet med Schneider Electric er trådt i kraft i år.

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>