Stigende brug af kontaktløs betaling under coronakrisen – nu foregår knap ni ud af ti danske betalinger kontaktløst
Hjem NYHEDER Stigende brug af kontaktløs betaling under coronakrisen – nu foregår knap ni ud af ti danske betalinger kontaktløst

Stigende brug af kontaktløs betaling under coronakrisen – nu foregår knap ni ud af ti danske betalinger kontaktløst

Af Redaktionen

Brugen af kontaktløs betaling og betalinger med mobil-wallets som fx Apple Pay, Google Pay og Samsung Pay er steget under coronakrisen.

Stigende brug af kontaktløs betaling under coronakrisen – nu foregår knap ni ud af ti danske betalinger kontaktløst

Tobias Lindh, landechef for Adyen i Norden og Baltikum

Det viser ny data fra betalingsplatformen Adyen.

De danske og nordiske forbrugeres betalingsvaner har ændret sig markant i 2020. Det viser ny data fra den globale betalingsplatform Adyen, der bl.a. samarbejder med H&M, Elgiganten, Lakrids by Bülow og Bestseller. Opgørelsen viser, at både den relative andel af kontaktløse betalinger og betalinger med mobil-wallets som Apple Pay, Google Pay og Samsung Pay er steget under coronakrisen.

Tobias Lindh, landechef for Adyen i Norden og Baltikum, siger:

“Onlinehandel og kontaktløse betalinger er steget markant under coronakrisen, viser data fra vores platform. I Danmark stiger andelen af kontaktløse betalinger fra tre fjerdedele i 2019 til knap 90 pct. i 2020. Det understreger vigtigheden af, at virksomheder hele tiden justerer deres kanalstrategi, fordi pandemien fortsat påvirker forbrugernes adfærd.”

Den relative andel af kontaktløse betalinger i fysiske butikker steg også i Sverige og Norge. I Sverige var to ud af fem betalinger kontaktløse i 2019, hvilket steg til to ud af tre i 2020. Samme tendens ses i Norge, hvor tallet steg fra en ud af tre til tre ud af fire.

Også den gennemsnitlige transaktionsværdi (ATV) er steget i hele Norden – især i Danmark. Det understreger, at kontaktløse betalinger er bekvemmelige for forbrugerne.

Større andel af wallet-betalinger

Adyen melder også om stigende brug af wallet-betalinger både i fysiske butikker og ved onlinekøb. Det gælder både i Sverige, Norge og Danmark. I 2019 udgjorde wallet-betalinger 5 pct. i 2019 – et tal, der er steget til 13 pct. i 2020. I Sverige gik man tilsvarende fra 1 til 4 pct., mens man i Norge gik fra 0,5 til 2 pct.

Den relative andel af kontaktløse betalinger i fysiske butikker er også steget i hele Norden. Det samme gælder den relative andel af wallet-betalinger på mobilen ved onlinekøb. Fra 2019 til 2020 gik Danmark fra 2 til 10 pct., mens man i Sverige og Norge gik fra hhv. 0,3 til 2 pct. og 0,4 til 1 pct.

Tabel 1. Den relative andel af kontaktløse betalinger i fysiske butikker i Sverige, Norge og Danmark.

Land 2019 2020
Sverige 43% 66%
Norge 36% 75%
Danmark 72% 87%

 

Tabel 2. Den gennemsnitlige transaktionsværdi af kontaktløse betalinger i fysiske butikker i Sverige, Norge og Danmark.

Land 2019 2020 Ændring
Sverige (SEK) 323 357 +11%
Norge (NOK) 340 425 + 25%
Danmark (DKK) 286 643 +128%

 

Tabel 3. Den relative andel af wallet-betalinger på mobilen i fysiske butikker i Sverige, Norge og Danmark.

Land 2019 2020
Sverige 1% 4%
Norge 1% 2%
Danmark 5% 13%

 

Tabel 4. Den relative andel af wallet-betalinger på mobilen ved onlinekøb i Sverige, Norge og Danmark.

Land 2019 2020
Sverige 0.3% 2%
Norge 0.4% 1%
Danmark 2.2% 10%

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>