Nyt udvidet partnerskab mellem Lenovo og VMware baner vejen for hurtigere digital transformation Lenovo, VMware og NVIDIA går sammen om at skabe køreklare, generative AI- og multi-cloud-løsninger, der skal hjælpe virksomheder med hurtigere at udnytte potentialet i generativ AI.
Den stigende mængde af data øger efterspørgslen på skræddersyede it-løsninger, der kan levere AI-baserede indsigter i realtid uanset placering – fra datacenter til edge og cloud.
Lenovo udvider derfor nu deres samarbejde med den førende leverandør af multi-cloud-tjenester, VMware, for at give virksomheder i alle størrelser adgang til den infrastruktur, der skal til, for drive en ny generation af applikationer som fx Generative AI. Partnerskabet blev annonceret tidligere på ugen på VMware Explore-messen.
Lenovo og VMware skal sammen med specialbyggede NVIDIA AI-løsninger hjælpe virksomheder i alle størrelser og brancher med at skabe brugerdefinerede modeller – baseret på virksomhedens forretningsdata – som kan køre intelligente generative AI-applikationer, herunder intelligente chatbots, assistenter, søgning og opsummering.
“Hos Lenovo stræber vi efter at spille en aktiv rolle i kundernes intelligente transformation og it-modernisering. Det udvidede samarbejde med VMware er et nyt afgørende skridt, vi tager, for at kunne hjælpe endnu flere virksomheder med at udnytte data til at udvikle deres forretning ved hjælp af edge-, AI- og hybrid cloud-funktioner drevet af NVIDIA,” siger Kirk Skaugen, President for Lenovo Infrastructure Solutions Group.