Ukrainsk software-firma trodser krigen – åbner nordisk hovedkontor i København
Hjem NYHEDER Ukrainsk software-firma trodser krigen – åbner nordisk hovedkontor i København

Ukrainsk software-firma trodser krigen – åbner nordisk hovedkontor i København

Af Redaktionen

Et dansk datterselskab med 20-30 ansatte i løbet af få år.

Det er målsætningen for den ukrainske IT-virksomhed Diceus.

Organisationen Copenhagen Capacity jubler over at kunne tiltrække både virksomhed og medarbejdere.

Mens den russiske invasion af Ukraine raser på 15. måned, vælger IT-virksomheden Diceus med base i Kyiv, nu at åbne et nordisk hovedkontor i København for at kunne styrke tilstedeværelsen i hele Norden.

Det skal den brutale krig i hjemlandet ikke bremse – og det er i lige så høj grad en anerkendelse af, hvad Danmark og danskerne har gjort for Ukraine, at Diceus nu tager skridtet.

”Vi føler, det er det rigtige sted at åbne udenfor Ukraine. Vi har arbejdet i Danmark siden 2018, men det her er et nyt skridt. Vi har oplevet en meget stor støtte fra vores danske kunder,” siger Dmytro Kazymir, Head of Growth hos Diceus. I øjeblikket pendler han mellem København og den ukrainske hovedstad, hvor sirenerne ofte lyder, når russiske missiler og droner med jævne mellemrum rammer byen. Alligevel har virksomheden, der udvikler højtspecialiserede software-løsninger til større kunder, valgt at udvide nu – og det bliver i Danmark.

”Vi overvejede at åbne i USA, men valget er faldet på København. Det er let for os at åbne et datterselskab og lovgivningen er let at forstå. Der er også god adgang for ukrainske medarbejdere, der kan få arbejdstilladelse meget hurtigt,” siger Dmytro Kazymir.

En medvirkende årsag til, at det lige blev København, der er valgt, er den store hjælp, Diceus har fået fra Copenhagen Capacity. Her arbejder man på at tiltrække udenlandske virksomheder til hovedstadsområdet og kvalificeret arbejdskraft fra hele verden til Danmark.

”Det har været så professionelt. Vi har fået hjælp til en lang række praktiske problemstillinger. Både i forhold til regler og til introduktioner til potentielle kunder – faktisk en forståelse af hele øko-systemet for små og store virksomheder,” siger Dmytro Kazymir.

Virksomheden har en række danske kunder, der arbejder indenfor blandt andet forsikring, energi-branchen og undervisning og som har brug for eksempelvis komplekse databaser

Målet er derfor at have 20-30 medarbejdere i løbet af de kommende år. Medarbejdere med færdigheder, danske kunder skriger på: IT-specialister.

Ukrainsk software-firma trodser krigen – åbner nordisk hovedkontor i København”Vi hører det fra alle, vi taler med. At det er svært at finde software-ingeniører. Her er vi stærke i Ukraine. Der er omkring 200.000 i landet og mange virksomheder har outsourcet software-udvikling til Ukraine. Så vi regner med, at de fleste af medarbejderne i København er ukrainere,” siger Dmytro Kazymir, der netop har indgået et partnerskab med Googles danske afdeling med fokus på Googles cloud-service.

Hos Copenhagen Capacity er der stor tilfredshed med, at Diceus har valgt at åbne et nordisk hovedkontor i København.

”Det er en dobbelt gevinst for os, at vi er i stand til at tiltrække en virksomhed som Diceus. Vi får en ny international virksomhed til København, og den kommer med medarbejdere, der besidderkompetencer, som vi efterspørger i Danmark,” siger Asbjørn Overgaard, administrerende direktør i Copenhagen Capacity og fortsætter:

”På det menneskelige plan er det også glædeligt. Ukrainerne har udvist så stor vilje, og det vidner om ildhu og kampgejst, at Diceus åbner kontor her – mens der er krig i hjemlandet,” siger han.

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>