Veeam køber Cirrus ud af CT4 og tilbyder løsningen som Backup-as-a-Service
Hjem TEKNIK Veeam køber Cirrus ud af CT4 og tilbyder løsningen som Backup-as-a-Service

Veeam køber Cirrus ud af CT4 og tilbyder løsningen som Backup-as-a-Service

Af Redaktionen

Veeam lancerer nu Back-as-a-Service som er hot, og det sker ved at selskabet har købt Cirrus-løsningen ud af CT4.

Cirrus by Veeam betyder at Veeam kan levere deres backup & restore-løsninger på en enklere måde som “backup-as-a-service” til Microsoft 365 og Microsoft Azure.

Danny Allan, CTO hos Veeam, siger:

“450.000 kunder bruger Veeam til at beskytte forretningen og sikre at den kører, hvilket har ført os til at blive den førende globale udbyder af databeskyttelse og gendannelse efter ransomware. Vi kan nu levere vigtige funktioner “as-a-service” til Microsoft 365 og til Microsoft Azure. Det nye BaaS-tilbud øger fleksibiliteten for kunderne i, hvordan de kan bruge Veeam til at beskytte deres virksomhed, uanset om det er i skyen, on-premise eller en hybridmodel.”

Cirrus er udviklet af CT4, der byggede løsningen som en cloud-native service ovenpå Veeam’s platform til backup og gendannelse – som er den sidste bastion mod et succesfuldt ransomware-angreb. Veeam har købt alle rettigheder til Cirrus af CT4.

Veeam køber Cirrus ud af CT4 og tilbyder løsningen som Backup-as-a-Service

Danny Allan

Kunder, der i forvejen bruger Veeam til backup af Microsoft 365 eller Azure, kan fortsætte som hidtil, eller de kan tilvælge “Cirrus by Veeam” for at få en software-as-a-service-løsning, hvor kunden ikke skal håndtere infrastruktur eller storage.

I første kvartal af 2024 kommer der en forbedret version af Cirrus by Veeam, som udbydes gennem Veeam-forhandlere, Microsoft Azure-markedspladsen og Veeams onlinebutik.

Vækst på 19,2% for BaaS i 2026

Phil Goodwin, forskningsdirektør ved IDC, siger:

“Cloud-baseret “as-a-service” indenfor databeskyttelse er blevet brugernes foretrukne tilgang. IDC forudser, at markedet for databeskyttelse-as-a-service vil vokse med 19,2 % i gennemsnit til i alt 21,4 milliarder USD i 2026. Veeams nye BaaS-tilbud til Microsoft 365 og Microsoft Azure giver virksomheden øjeblikkelig adgang til det hurtigt voksende marked. Det udvider Veeams rækkevidde på markedet, og vil i sidste ende give kunderne flere muligheder og fleksibilitet i brugen af Veeams portefølje af produkter.”

Brugervenlighed centralt i Cirrus-løsningen

Malcolm Plant, Group Cloud & Infrastructure Architect hos Webjet Limited, siger:

“Den brugervenlige grænseflade var en af de største grunde til, at vi valgte Cirrus til at sikkerhedskopiere vores Microsoft 365-data, såvel som den nemme opsætning. Vi elsker, at Cirrus er drevet af Veeam og kommer i et SaaS-format.”

Dan Pearson, CTO hos CT4, siger:

“Cirrus blev bygget på efterspørgsel efter en enkel, kosteffektiv og brugervenlig databeskyttelsesplatform leveret som Software as a Service (SaaS). Gennem Microsoft Azure-markedspladsen udrullede Cirrus-teamet produktet til både partnere og kunder globalt i en 12-måneders periode, hvor det lykkedes at nå ud, hvor ingen anden australsk teknologivirksomhed havde været i en så aggressiv tidsramme, og det kunne kun lade sig gøre skete gennem partnerskabet med verdens førende databeskyttelsesfirma, Veeam. Dynamikken i det partnerskab er grundlaget for det succesfulde opkøb og nøglen til fremtidig succes for både Cirrus-produktet og Veeam samlet.”

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>