Wipro indgår 5-årig kontrakt for Application Management og Service Integration & Management med Fortum.
Wipro, førende global serviceudbyder inden for informationsteknologi, systemintegration, konsulentrådgivning og virksomhedsprocesser, annoncerer, at virksomheden har indgået en AMS- og SIAM-kontrakt (Application Management og Services Integration & Management) med Fortum, som er en af de førende virksomheder inden for miljørigtig energi med hovedsæde i Espoo, Finland.
Som en del af en 5-årig aftale skal Wipro forvalte Fortums applikationsportefølje med hundredvis af applikationer for mere end 11.500 brugere i 18 lande og yde support 24/7 til forretningskritiske applikationer. Wipro anvender sin egen Wipro Holmes-platform, som benytter kunstig intelligens og automation til automatisering af processer og til at sikre en forbedret oplevelse for slutbrugerne. Wipros transformationsløsning, Service Integration & Management (SIAM), vil desuden hjælpe Fortum med at konsolidere og styre virksomhedens økosystem af leverandører.
Tuomas Salosaari, VP, Operation Services, Business Technology, Fortum siger: “Wipro blev valgt som partner på grund af deres erfaring og evne til at levere en fleksibel og effektiv løsning. Vi mener, at dette bliver et win-win-samarbejde for begge parter. ”
Sarat Chand, vicedirektør, EMEA Utilities Business Head, Wipro Limited siger: “Vi er glade for, at Fortum har valgt os som partner. Denne aftale stemmer overens med vores strategi om at supportere kunder i deres bestræbelser på at styre energiomstillingen mod en mere bæredygtig verden. Tendensen med energibevidste prosumers*, der er opmærksomme på udbud og efterspørgsel, har accelereret omstillingen mod grønnere energi, og det tjener som inspirationskilde til innovation og partnerskaber som disse. Denne aftale blev indgået midt under pandemien, og vi sætter stor pris på Fortum- og Wipro-teamets engagement, der har muliggjort aftalen.”
Carl-Henrik Hallström, chef for den nordiske og baltiske region, Wipro Limited siger: “Dette er et vigtigt skridt i Wipros strategi for den nordiske og baltiske region. De to virksomheder er et godt match, begge driver innovation og vækst i henholdsvis energi-og teknologiindustrien.”
Wipro har drevet forretning i den nordiske og baltiske region i mere end et årti og arbejder sammen med kunder i flere brancher, blandt andet produktion, energi, naturressourcer, forsyning, økonomi, telekommunikation, sundhed og detailhandel. Wipro driver også forretninger i regionen via datterselskaberne 4C, Appirio, Designit og Topcoder.
4C yder global rådgivning som Salesforces globale partner; Designit, et strategisk designfirma, som er specialiseret i at transformere produkt- og service oplevelser; og Topcoder, verdens største teknologinetværk samt en digital on-demand-talentplatform med flere end 1,6 millioner udviklere, designere, dataspecialister og testere i hele verden.