Zoom strømliner mødeoplevelser i samarbejde med Microsoft Teams
Hjem TELEKOMMUNIKATION Zoom strømliner nu mødeoplevelser i samarbejde med Microsoft Teams

Zoom strømliner nu mødeoplevelser i samarbejde med Microsoft Teams

Af Redaktionen

Fremover bliver hybridt arbejde endnu lettere for brugere på tværs af online kommunikationsplatforme.

I samarbejde med Microsoft Teams har Zoom udviklet en ny funktion, der gør det muligt for brugere af Zoom og Microsoft Teams at deltage i samme online møde fra hver deres platform og enhed.

  Trods det store udvalg af online kommunikationsplatforme, er det de færreste platforme, der gør det muligt for brugerne at forbinde og afholde online møder fra forskellige platforme. Det vil Zoom i samarbejde med Microsoft Teams nu ændre på. Med Zooms nye funktion ’Direct Guest Join’ kræver det kun et klik at afholde online møder med brugere, der både kan deltage fra Zooms platform og Microsoft Teams.

”I Zoom stræber vi efter at tilbyde vores brugere den bedst mulige mødeoplevelse. Samarbejdet med Microsoft Teams har resulteret i den nye funktion ’Direct Guest Join’, der gør kommunikation på tværs af online platforme så nemt og effektivt som muligt, uanset hvilken platform eller enhed den anden part anvender,” siger Ole Mygind, salgschef for Zoom i Norden og Benelux.

Den nye funktion tillader Zoom- og Microsoft Teams-brugere at deltage i hinandens møder og invitere brugerne fra den anden platform til online møder uden køb af yderligere licenser eller tredjepartstjenester. Zooms hardware- og teknologipartnere, herunder Poly, Logitech og Intel, understøtter den nye funktion, og det er derfor muligt for brugerne at anvende funktionen på Android-, Windows- og Mac-enheder.

Zoom strømliner mødeoplevelser i samarbejde med Microsoft Teams

Udover at forhindre forbindelsesudfordringer, der kan sinke brugernes samarbejde, øger den nye funktion begge platformes funktionalitet. Det betyder, at den nye funktion er hurtigere til fejlfinding af problemer på begge platforme og bidrager til et mere enkelt samarbejde med eksterne deltagere, der ikke længere behøver at installere platformen på sin enhed.

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>