Ford indgår samarbejde om selvkørende levering af dagligvarer
Hjem NYHEDER Ford indgår samarbejde om selvkørende levering af dagligvarer

Ford indgår samarbejde om selvkørende levering af dagligvarer

Af Redaktionen

Selvkørende teknologi åbner helt nye døre i forhold til lettelsen af livets gøremål.

Ford indgår samarbejde om selvkørende levering af dagligvarer 2Derfor har Ford indgået samarbejde med Walmart og Postmates omkring test af selvkørende levering af dagligvarer.

Efter at have overlevet en hård dags arbejde kan bare tanken om at forlade matriklen for at gå på indkøb virke ret udmattende, særligt hvis dagligvarebutikkerne er langt væk. Derfor har Ford nu taget første spadestik mod en fremtid, hvor man ikke selv behøver handle fysisk ind.

Ford samarbejder i forvejen med både nationale og internationale virksomheder i bestræbelsen på at optimere leveringstjenester med selvkørende teknologi, hvad end varen hedder tacos, blomster eller noget helt tredje. Og nu er tiden kommet til at undersøge, hvordan levering af dagligvarer kan udbrede adgangen til frisk mad og andre detailvarer i USA, hvor Ford i øjeblikket foretager omfattende test af selvkørende levering.

I den forbindelse har Ford indgået et samarbejde med den amerikanske supermarkedskæde Walmart og leveringstjenesten Postmates for at kunne levere dagligvarer, der spænder over alt fra bleer til dyrefoder og personlige plejeprodukter. Ford har i samarbejde med disse firmaer oprettet et pilotprogram, der i kraft af Postmates infrastruktur fungerer i forlængelse af Walmarts i forvejen eksisterende leveringsmuligheder.
Walmart oplever allerede i skrivende stund positiv tilbagemelding fra kunderne på dette område.

Inden udgangen af 2018 vil tjenesten være tilgængelig i 800 butikker fordelt på 100 storbyområder over hele USA. Næste år forventes antallet af leveringsdygtige butikker at være fordoblet.

I løbet af de næste måneder arbejder Ford intensivt på at identificere og løse de udfordringer, der hænger sammen med selvkørende levering.

Det forventes, at samarbejdet med Walmart vil styrke Fords positionering på markedet for selvkørende teknologi betragteligt.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>