På trods af et lovkrav mangler 25 % af de danske myndigheder at implementere det anbefalede niveau for e-mailsikkerhed
Hjem SIKKERHED 25 % af de danske myndigheder at implementere det anbefalede niveau for e-mailsikkerhed

25 % af de danske myndigheder at implementere det anbefalede niveau for e-mailsikkerhed

Af Redaktionen

En nyligt gennemført kortlægning af samtlige myndigheder i Danmark viser, at 25 % ikke har implementeret det anbefalede niveau for e-mailsikkerhed, som forhindrer forfalskede e-mails.

Dette på trods af, at det siden sidste år har været et krav for de danske myndigheder.

Undersøgelsen blev gennemført i september og oktober af cybersikkerhedsvirksomheden Proofpoint.

Phishing, hvor cyberkriminelle anvender såkaldt spoofing af e-mailadresser, er fortsat et stort sikkerhedsproblem i dagens samfund. Kort fortalt betyder det, at man sender e-mails, der ser ud til at komme fra en anden adresse, end de gør. Via denne metode forsøger cyberkriminelle at få adgang til følsomme oplysninger – som adgangs oplysninger og bankoplysninger – samt at gennemføre bedrageri.

Virksomheder og myndigheder kan beskytte sig mod denne type hændelser ved at implementere DMARC-beskyttelse. Det er en valideringsprotokol, der er designet til at forhindre cyberkriminelle i at bruge virksomhedens domænenavn, og som kontrollerer afsenderens identitet, inden der sendes en meddelelse.

Proofpoint har kortlagt 127 danske myndighedsdomæner. 75 % har implementeret det anbefalede niveau i DMARC, kaldet reject. Dette niveau betyder, at alle mistænkelige mails bliver stoppet, inden de når frem til modtageren. 94 % af myndighederne har påbegyndt arbejdet med DMARC – men har ikke nået reject-niveauet.

Helt konkret betyder det, at 25 % af de domæner, der er registreret hos de danske myndigheder, helt mangler beskyttelse mod domæne-spoofing. Dette på trods af, at DMARC’s reject-niveau er indeholdt i de tekniske mindstekrav for statslige myndigheder, der blev indført i 2020.

På trods af et lovkrav mangler 25 % af de danske myndigheder at implementere det anbefalede niveau for e-mailsikkerhed“I betragtning af at Danmark har lovgivet om dette sikkerhedsniveau for statslige myndigheder, er det bemærkelsesværdigt, at 25 % ikke har det anbefalede niveau. På baggrund af de angreb, der er sket i de senere år, bør myndighederne være særligt opmærksomme,” siger Örjan Westman, nordisk chef hos Proofpoint.

“Uden det anbefalede reject-niveau i DMARC-valideringsprotokollen kan cyber kriminelle relativt enkelt spoofe en e-mailadresse, det vil sige sende e-mails, der ser ud til at komme fra en myndighed. Det er præcis det, de cyberkriminelle er ude efter,” siger Örjan Westman.

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>