50 Years Porsche Design hyldes med jubilæumsudgave af 911 Targa
Hjem Nyheder 50 Years Porsche Design hyldes med jubilæumsudgave af 911 Targa

50 Years Porsche Design hyldes med jubilæumsudgave af 911 Targa

Af Redaktionen

750 eksemplarer af den eksklusive 911 Edition 50 Years Porsche Design hylder 50-året for grundlæggelsen af designstudiet Porsche Design.

Jubilæet fejres med en særudstilling hos Porsche Museum i Zuffenhausen, Stuttgart.

Porsche Design blev grundlagt i 1972 af skaberen af 911-modellens linjer, Ferdinand Alexander Porsche. Sammen med sin bror, Hans-Peter, ønskede designeren med kælenavnet ‘Butzi’ at udvikle et designstudie, som kunne føre Porsches principper og ånd ud over bilernes grænser. I dag er Porsche Design et internationalt anerkendt livsstilsmærke kendt for en eksklusiv og puristisk æstetik – og for ure, solbriller og tasker til design af højkvalitets forbrugerprodukter for berømte producenter som Siemens, LaCie og Panasonic. Porsche Design har hjemsted i østrigske Zell am See, og studiet har desuden lokationer i Berlin, Ludwigsburg, Los Angeles og Shanghai.

Jubilæumsudgave med stilfulde referencer

Som en rullende hyldest til 50-året for Porsche Design har fabrikken skabt 911 Edition 50 Years Porsche Design – en specialudgave af 911 Targa 4 GTS begrænset til blot 750 eksemplarer og med forskellige features inspireret af Ferdinand Alexander Porsches ikoniske design. Udover det sorte ydre nikkes der til fortiden med sædernes indlæg i klassisk ternet Sport-Tex-materiale, samt den røde sekundviser i Porsche Design-stopuret, som er en del af den standardmonterede Sport Chrono-pakke. Gitteret på motorklappen prydes af et dæksel med Ferdinand Alexanders signatur.

50 Years Porsche Design hyldes med jubilæumsudgave af 911 TargaKunderne til denne jubilæumsudgave får desuden mulighed for at erhverve sig et særligt eksemplar af den seneste udgave af Chronograph 1 – det oprindelige armbåndsur fra Porsche Design. Dette ur blev introduceret kort efter grundlæggelsen af designstudiet og gjorde sig især bemærket ved sit helt sorte look og designmæssige referencer til urene i instrumenthuset på samtidens Porsche 911.

Enestående og unik: Restaureret klassiker

50-året for Porsche Design fejres også med en reinkarnation af en af fortidens klassikere: En 911 S Targa fra 1972, som er nænsomt restaureret af afdelingen for historiske biler og reservedele, Porsche Classic. Eksperterne har brugt to år på projektet, som startede ud med en 911 T Targa. Bilen var imidlertid i utrolig dårlig stand og manglede adskillige dele, og undervejs blev bilen opgraderet til den mere sportslige S-model fra samme årgang. Som en hyldest til Ferdinand Alexander Porsche er både eksteriør og interiør specificeret i samme sorte farvetema som det legendariske Chronograph 1, ligesom den karakteristiske Targa-bøjle fremstår med en særlig platinfarvet, silkemat overflade.

Særudstilling på Porsche Museum

Også hos Porsche Museum markeres jubilæet for Porsche Design. Det sker med en særudstilling, som omhandler Ferdinand Alexander Porsches liv, designfilosofi og enorme kreative indflydelse. En udstilling, som spænder over fem årtier og indeholder adskillige produkter fra designhuset – blandt andet to udgaver af Chronograph 1, som anses som selve fødslen på Porsche Design, P88478-solbrillerne, P3613-tobakspiben og P9521-mobiltelefonen. Særudstillingen omfatter også biler, som en 993 Speedster, der har været ejet af designeren selv, den klassiske 904, som han beskrev som sit mesterværk – samt den allerede omtalte Porsche Design-inspirerede 911 S Targa fra 1972 og den nye 911 Edition 50 Years Porsche Design. Særudstillingen åbner den 19. januar og løber frem til den 11. juli.

Andre jubilæumsprodukter og accessories

For alle Porsche-elskere og fans af armbåndsure præsenterer Porsche Design også Chronograph 1 – 1972 Limited Edition med et historisk logo og bogstaver. Denne særudgave af originalen, begrænset til 500 eksemplarer, drager imidlertid ingen visuelle paralleller til jubilæumsbilen og kan på normal vis erhverves hos Porsche Design. Endelig fuldendes jubilæet af forskellige kollektioner af beklædning, sko, tasker og accessories samt briller.

911 Targa 4 GTS. Forbrug, kombineret: 8,8-9,1 km/l; CO2-udledning, kombineret: 257-251 g/km (WLTP). Danske priser fra 3.649.900 kr.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>