Elbilpolitik skal have fokus på at skabe et sundt marked og ikke bare på antallet
Hjem BÆREDYGTIGHED Elbilpolitik skal have fokus på at skabe et sundt marked og ikke bare på antallet

Elbilpolitik skal have fokus på at skabe et sundt marked og ikke bare på antallet

Af Redaktionen

Drivkraft Danmark er overvejende positiv overfor Transportkommissionens anbefalinger, men bekymrede for, om der er nok fokus på at skabe et velfungerende marked også på lang sigt.

Elbilpolitik skal have fokus på at skabe et sundt marked og ikke bare på antalletDrivkraft Danmark er overvejende positiv overfor Eldrup-kommissionens udmeldinger. Det er fornuftigt at se på en langsigtet omlægning af afgifterne, og at fremlægge forskellige scenarier for politikerne, som grundlag for en god og åben debat. Det er dog vigtigt, at vi ikke bare fokuserer på et specifikt antal elbiler, men på, hvordan vi får elbilerne udbredt på en intelligent måde, og skaber et velfungerende marked også på lang sigt.

Der mangler fx fortsat svar på, hvordan udrulningen af ladestandere kan ske på markedsvilkår.

Elbilen er det indlysende valg, når personbilerne skal gøres grønnere. Derfor er vores medlemmer i fuld gang med at opsætte ladestandere på tankstationerne, så de fortsat kan tilgodese forbrugernes interesser i alle egne af landet. Det vil nok heller ikke overraske, hvis flere af vores medlemmer vil gå ind i markedet for hjemmeladning og offentlig ladning, nu hvor elbilerne for alvor ser ud til at blive udbredt, udtaler Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark

En forudsætning for at få flere ladeoperatører ind på markedet er dog, at vilkårene konkurrenceudsættes ligesom på markedet for benzin og diesel.

– Støtte kan naturligvis være nødvendigt for at skubbe et marked i gang, men vi skal så hurtigt som muligt have det til at stå på egne ben. Det kræver, at man ser nærmere på, om rammerne for konkurrence er gode nok. Det mener Drivkraft Danmark ikke de er i dag. For eksempel betaler forbrugerne vidt forskellige afgifter på abonnementer afhængigt af, hvilket ladeprodukt, de har valgt. Det giver urimelige konkurrencefordele og har gjort det fordelagtigt at sammenblande abonnement på ladning hjemme og på farten. Den lave afgift er dermed med til at låse markedet, så nye ladeoperatører har svært ved at komme ind på markedet.

Ud over det manglende fokus på konkurrence udestår det store spørgsmål om, hvordan vi omstiller den del af transporten der ikke elektrificeres.

– Som Transportkommissionen selv forventer, vil der med 1 million elbiler i 2030 stadig køre 2 millioner biler rundt med forbrændingsmotor, foruden den tunge transport, der er endnu sværere at omstille. Vi skal derfor turde at se på det store billede og målet om 70 % i 2030. Drivkraft Danmark har foreslået, at der stilles et CO2-fortrængningskrav til brændstofferne, så CO2-aftrykket gradvist sænkes. Sammen med en million elbiler i 2030 vil et CO2-fortrængningskrav på 30 % reducere udledningerne med 4 mio. tons – hvoraf elbilerne, med Transportkommissionens egne tal, reducerer med 1 mio. tons.

– Endelig er det helt afgørende, at omstillingen skal være til at betale for forbrugerne og transporten, så vi ikke mister de enorme fordele, der er ved den høje mobilitet, vi har i dag, og som er forudsætningen for et moderne samfund. Derfor er det også vigtigt, at en øget afgift på brændstofferne bliver intelligent og reelt fremmer grønne brændstoffer. Det kunne være ved at øge CO2-afgiften og samtidig reducere energiafgifterne.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>