Blandt de hurtigst voksende fintechs i Danmark: Scaleup Finance runder sjælden milepæl på blot 11 måneder
Hjem FINANSIEL Blandt de hurtigst voksende fintechs i Danmark: Den danske virksomhed Scaleup Finance runder sjælden milepæl på blot 11 måneder

Blandt de hurtigst voksende fintechs i Danmark: Den danske virksomhed Scaleup Finance runder sjælden milepæl på blot 11 måneder

Af Redaktionen

Med en digital CFO-as-Service Platform, der løser en af dansk iværksætteris største hovedpiner, kom den danske virksomhed Scaleup Finance på markedet i 2021.

På bare 11 måneder runder det digitale startup de magiske 10 mio. kr. i årlig abonnementsomsætning (ARR).

For de fleste SaaS-virksomheder tager det flere år, før deres abonnementsløsning indbringer en årlig millionindtægt – og mange når måske aldrig dertil.

For fintech-virksomheden Scaleup Finance er historien dog en anden. På deres første 11 måneder i markedet har de rundet en milepæl; en ARR på over 10 mio. kr. Virksomheden har samtidig haft internt vokseværk og er på ni måneder gået fra 7 til 35 ansatte.

Vækstrejsen bygger på deres CFO-as-a-Service produkt, der bedst kan beskrives som en digital CFO. Det betyder, at alt fra økonomistyring, budgetter, administration til finansielle modeller går gennem deres platform. Mindre virksomheder og startups får løst opgaverne uden at skulle hyre en erfaren CFO, som de hverken har råd til eller opgaver nok til at beskæftige tilstrækkeligt.

Blandt de hurtigst voksende fintechs i Danmark: Scaleup Finance runder sjælden milepæl på blot 11 måneder“Når man som leder eller stifter i en mindre virksomhed ender med at bruge for lang tid på alt det ‘kedelige’ og for lidt på at vækste forretningen, så er det, at gnisten forsvinder fra øjnene, og i flere tilfælde slukkes lyset helt for ens virksomhed,” siger Alexander Sonne Wulff, adm. direktør og medstifter i Scaleup Finance, der selv har siddet med mange af de samme udfordringer i sine tidligere virksomheder.

Allerede nu nærmer Scaleup Finances kundeliste sig 100 danske virksomheder; primært små og mellemstore inden for SaaS, e-commerce og andre typer af startups.

Runder magisk milepæl

En af medstifterne bag Scaleup Finance er serieiværksætter Thorbjørn Rønje fra Morph Capital. Ifølge Thorbjørn er der meget få eksempler på den hastige vækst, som Scaleup Finance oplever.

“I mine 12 år som først iværksætter og senere også investor kan jeg kun pege på en håndfuld, der på så kort tid har opnået det, som Scaleup har. Det er ekstremt sjældent, at et startup når 10 mio. kr. i ARR på under et år, og det beviser bare, at Scaleup Finance har udviklet en løsning, der kan hjælpe stiftere og små og mellemstore virksomheder frem,” siger Thorbjørn Rønje.

“Ja, der var et hul i markedet”

Da Scaleup Finance tilbage i maj 2021 lancerede deres løsning, var det med en klar mission om at løse en stor udfordring for det danske iværksættermiljø, hvor det ofte er stifterne selv, der bruger lang tid på tunge processer og administration – uden at have de rette kompetencer eller lysten.

“Da vi lancerede Scaleup Finance, havde vi set, der var en plads til os i markedet. Og her efter 11 måneder er det fedt, at vi faktisk fik ret, og i dag kan sige, at ja, der var et hul i markedet, som vi udfylder,” siger Alexander Sonne Wulff.

Scaleup Finances ambition er at bruge den hastige vækst i Danmark til på sigt at udvide til nye markeder. Første skridt på den rejse hedder London; den finansielle højborg, hvor en stor mængde af de europæiske startups befinder sig.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>