To nye strategiske lederroller med ansvar for bureau- og brandrelationer skal styrke Channel Factorys kommercielle strategi for EMEA 2023
Channel Factory, den globale platform for brand suitability på YouTube, annoncerer i dag to nye nøgleansættelser i EMEA-ledelsesteamet for at understøtte den kommercielle strategi og investeringerne i regionen.
Igor Treutiger, som har base i Stockholm, bliver Trading Director og påtager sig en ny rolle med fokus på at opbygge og udvikle partnerskabsstrategien for Youtube, Meta og TikTok i EMEA. Igor har over 21 års erfaring fra bureaubranchen, senest som Trading & Partnerships Director for Sverige og Norden hos GroupM. Han har også haft roller som Trading Director inden for broadcast, tv og digitale medier hos Mediacom og IPG.
“Min karriere afspejler en branche i konstant forandring, og det vil den fortsat gøre i Channel Factory – en virksomhed, der er på forkant med dynamiske medieoplevelser for indholdsskabere, brands og selvfølgelig publikum. Med over 20 år inden for tv, broadcast og på det seneste det digitale område, ser jeg frem til at harmonisere kommercielle modeller, i takt med at medieøkosystemet skifter fra tv og broadcast til CTV og onlinevideo,” siger Igor Treutiger, Trading Director, EMEA.
Samtidig annonceres Wouter Aalberse, tidligere Global Client Partner hos Meta (Facebook, Instagram og Whatsapp), som Director of Direct Client, EMEA. Wouter skal lede Channel Factorys partnerskaber med brands i EMEA, der har intern kapacitet til at bruge Channel Factorys produkter og tjenester direkte, og/eller som vil drage fordel af et centralt styret partnerskab.
Igor og Wouter kommer begge til at rapportere til Mattias Spetz, President, EMEA & APAC, som mener, at Channel Factorys EMEA-forretning fortsat vil se enorm vækst:
“Lederrekrutteringerne her er kun toppen af isbjerget af den årlige vækst på 33 procent, som vi har haft i regionen. Når vi vender blikket mod 2023, vil Igors og Wouters erfaring hjælpe Channel Factorys brand- og bureaupartnere med at optimere deres udgifter på en effektiv måde. Landskabet for køb af medier udvikler sig konstant, og de nye roller er kernen i et bredere strategisk initiativ for at give brands og bureauer værktøjer og ekspertise på tværs af platforme til at navigere i en ny æra inden for annoncering”, siger Mattias Spetz, President, EMEA & APAC.