Delegate er ’Danmarks Bedste IT-arbejdsplads’ og ’Danmarks Bedste Arbejdsplads for unge’
Hjem UNDERSØGELSE Delegate er ’Danmarks Bedste IT-arbejdsplads’ og ’Danmarks Bedste Arbejdsplads for unge’

Delegate er ’Danmarks Bedste IT-arbejdsplads’ og ’Danmarks Bedste Arbejdsplads for unge’

Af Redaktionen

Delegate er blevet kåret som ’Danmarks Bedste IT-arbejdsplads’ for andet år i træk af den globale konsulent- og analysevirksomhed Great Place To Work.

Samtidig er det danske Microsoft-hus blevet hædret med specialprisen som ’Danmarks Bedste Arbejdsplads for unge’.

Et stort og vedvarende fokus på trivsel, nærvær og høj faglighed har sikret Delegate prisen som Danmarks bedste IT-arbejdsplads for andet år i træk. Hæderen kommer fra den globale konsulent- og analysevirksomhed Great Place to Work, der har placeret det danske Microsoft-hus allerøverst over IT-arbejdspladser med 50-499 medarbejdere.

Delegate er ’Danmarks Bedste IT-arbejdsplads’ og ’Danmarks Bedste Arbejdsplads for unge’”Jeg er utrolig stolt over prisen. Det bekræfter mig endnu en gang i, at vi i Delegate er lykkedes med at fastholde vores værdier og fokus på mennesket i alt, hvad vi gør – sideløbende med, at vi er vokset markant og har udviklet os,” siger Peter Østergaard, Co-CEO i Delegate. 

Siden Delegate blev etableret med fire medarbejdere i 2006, er konsulenthuset vokset til mere end 200 ’Delegaters’ i dag og har været med til at opkøbe flere andre virksomheder.

Samtidig er Delegate blevet en del af The Digital Neighborhood, der er et voksende europæisk fællesskab af 11 uafhængige tech-virksomheder med hver deres ekspertområde inden for Microsofts univers.

Ud over at blive kåret til Danmarks bedste IT-arbejdsplads, har Delegate også vundet juryens specialpris; Danmarks Bedste Arbejdsplads For Unge på tværs af alle brancher. 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>