Elgiganten åbner to nye Pro Erhvervscentre ved København og Århus
Hjem NYHEDER Elgiganten åbner to nye Pro Erhvervscentre ved København og Århus

Elgiganten åbner to nye Pro Erhvervscentre ved København og Århus

Af Redaktionen

Professionelle løsninger opstillet i kontormiljøer, dedikerede rådgivere og produktdemonstrationer er, hvad Elgigantens erhvervskunder snart kan nyde godt af, når to nye Pro Erhvervscentre åbner i Glostrup og Skejby mandag den 23. august.

Samtidig med at danskerne vender tilbage til arbejdet efter sommerferien, styrker Elgiganten sine erhvervstilbud med et nyt koncept.

To nye centre, kaldet Pro Erhvervscentre, skal levere professionelle løsninger til den stigende efterspørgsel efter elektronik til arbejdspladsen og hjemmearbejdspladsen.

De to centre ligger i Elgigantens varehuse i henholdsvis Glostrup ved København og Skejby udenfor Århus. Som navnet siger, er et Pro Erhvervscenter specialiseret i at rådgive og levere løsninger til arbejdspladser.

Mange kunder ønsker enten at se eller teste produkter før et køb. Noget Elgiganten har indtænkt i deres Pro Erhvervscentre. Michael West, Commercial Manager for B2B, fortæller:

Elgiganten åbner to nye Pro Erhvervscentre ved København og Århus

Nye Pro Erhvervscentre står klar til åbning

”Vi har i løbet af længere tid oplevet en stigning i vores erhvervskundesegment i alle vores 38 varehuse, på vores erhvervshjemmeside og hos vores key account managers. Derfor tager vi nu endnu et skridt i vores erhvervssatsning. Med store showrooms og kontormiljøer, hvor et professionelt erhvervsteam ’tegner og fortæller’, kan vores erhvervskunder nu komme helt tæt på et bredt udvalg af professionelle produkter lige fra videomødeudstyr til head-sets og infoskærme.”

Medarbejderne i de to nye Pro Erhvervscentre er desuden uddannet til at rådgive arbejdspladser med at optimere arbejdsprocesser og træffe de rigtige valg. Det bliver også muligt at booke et møde med en erhvervssælger i varehuset, som kan hjælpe med at skræddersy de helt rette løsninger.

Ekstra elektronikbehov efter corona-restriktioner

Satsningen med de deciderede erhvervscentre sker på baggrund af 10 års vækst for Elgiganten på erhvervsmarkedet for elektronik og hvidevarer. En udvikling, der har taget ekstra fart det sidste halvandet år. ”Der er efterhånden kun få danske virksomheder og organisationer, der i dag ikke er afhængige af, at deres elektroniske løsninger fungerer optimalt og er konkurrencedygtige i pris. Noget, vi oplevede, der kom ekstra fokus på under corona, hvor behovet for at kunne afholde videomøder og arbejde hjemme steg betragteligt. En tendens vi regner med, vil fortsætte på den anden side af corona i takt med, at mange virksomheder har åbnet op for at medarbejdere nu arbejder hjemmefra. Og her står vi klar til at rådgive, når vi slår dørene op for vores nye Pro Erhvervscentre i næste uge,” afslutter Michael.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>