Festivalgæster satte kæmpe rekord i dataforbrug
Hjem TELEKOMMUNIKATION Festivalgæster satte kæmpe rekord i samlede dataforbrug

Festivalgæster satte kæmpe rekord i samlede dataforbrug

Af Redaktionen

Der blev brugt mere data end nogensinde før på årets Roskilde Festival, hvor 3 fik testet en masse udstyr, som fremover kan komme alle danskere til gode.

Der var godt gang i mobiltelefonerne under årets Roskilde Festival, som sluttede natten til søndag den 3. juli.

Det viser data fra teleselskabet 3

Faktisk var festivalgæsterne så meget på 3’s netværk, at de samlet set brugte 126 TB (Terabyte) fra fredag den 24. juli til og med søndag 3. juli kl. 08:00. Det er en enorm mængde data og svarer til at én person skulle side og se Netflix uafbrudt i knap 6,5 år eller streame musik på Spotify ca. 333 år.

– Vi har oplevet en stigning i det samlede dataforbrug på 44% på vores netværk i forhold til 2019. Om folk har streamet musik eller tv-serier på festivalpladsen er svært at sige, men vi kan konstatere, at lørdag mellem kl. 16 og 17 var der 1,4 TB data-download-trafik igennem netværket på Roskilde Festivalen. Det var den travleste time ift. data download på årets festival, så det kan da godt være at der har været en del der skulle se afslutningen af 2. etape af Tour de France i Nyborg, siger Stefan Ring Støhrmann, Head of Radio Network Operation hos 3.

3 har ni faste master stående på og omkring Dyrskuepladsen i Roskilde og derudover havde selskabet sat syv ekstra master op for at kunne klare de mange menneskers behov for at kunne ringe, skrive beskeder og gå på nettet.

3 har samtidig skiftet udstyrsleverandør siden seneste Roskilde Festival i 2019, og det udstyr er blevet afprøvet på festivalen med rigtig gode resultater.

Festivalgæster satte kæmpe rekord i dataforbrug– Roskilde Festival er der, hvor vi prøver nye ting af. I år har vi med succes tryktestet det samme udstyr, som i øjeblikket opsættes landet over i forbindelse med modernisering og udbygning af vores 4G og 5G netværk, siger Stefan Ring Støhrmann.

Fredag den 1. juli var samlet set den dag, hvor der blev brugt mest data på Roskilde Festival. Her gik 21,7 TB igennem 3’s netværk, hvilket er en stigning på 73% ift. fredagen på Roskilde Festivalen i 2019, og ny rekord for mængden af datatrafik på Roskilde Festival på én dag.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>