Har du husket at låse den digitale dør når du går på sommerferie? – her er fem sikkerhedstips
Hjem SIKKERHED Har du husket at låse den digitale dør når du går på sommerferie?

Har du husket at låse den digitale dør når du går på sommerferie?

Af Redaktionen

Mange af os har mentalt lyst til at slukke for ale bekymringer, minuttet efter vi er begyndt på vores sommerferie.

Men der er god grund til at sørge for, at der er styr på sikkerheden, mens du ligger ved stranden.

Her kommer it-sikkerhedseksperts fem tips til hvordan du hurtigt kan gardere dig og familien.

Sommerferien begynder efterhånden at lokke de fleste af os med en pause fra hverdagen, men tankerne om solsengen, de brusende bølger og det azurblå hav, kan betyde at man hurtigt komme til at glemme de normale foranstaltninger man gør sig i hverdagen, særligt når det gælder ens digitale færden.

For de ferieorienterede kriminelle går i stigende grad efter din digitale tilstedeværelse frem for din pengepung. Det konkluderer KnowBe4’s it-sikkerhedsekspert, Jelle Wieringa.

Derfor kommer han med fem bud på hvordan du kan være med til at sikre dig, at du kan tilgå dine digitale data uanset hvor du er i verden, men samtidigt også får låst døren efter dig, så ingen andre kan få adgang.

1. Pas på med at bruge offentlige WiFi-netværk
Det kan være fristende at bruge et offentligt WiFi-netværk, hvis man er usikker på, hvordan roaming-funktionen fungerer med det valgte telefonabonnement, eller måske blot er ved at have opbrugt månedens dataforbrug, men det er dog sjældent en god løsning.

Har du husket at låse den digitale dør når du går på sommerferie? – her er fem sikkerhedstips”Ikke kun er offentlige netværk tilgængelige for alle, men som bruger ved man heller aldrig, hvordan de er sat op, hvad der reelt bliver delt eller hvilke sikkerhedsløsninger der gøres brug af. Resultatet er, at man ofte ender med at befinde sig i et WiFi-ingenmandsland, hvilket særligt kan være farligt, når det bruges med en enhed som en telefon, der ofte indeholder en store mængder privatinformationer,” siger Jelle Wieringa og tilføjer:

”Det er overraskende nemt at lave et falsk netværk, som ligner det fra cafeen, og når intetanende turister tilslutter, så stjæler de kriminelle deres data.”

2. Brug stærke kodeord og eventuelt en password-manager
På nuværende tidspunkt har de fleste hørt om vigtigheden ved stærke kodeord, og der er talløse eksempler på enorme datatyverier, som udelukkende kunne lade sig gøre på grund af usikre og dårlige kodeord. Overvej derfor altid om dine kodeord er stærke nok eller om de netop er en kombination af lettilgængelige informationer.

En god løsning på problemet kan være at bruge en af de såkaldte ”password managers”, der ikke kun holder styr på dine kodeord, men også kan sættes til at lave abstrakte kodeord, som kun softwaren vil kunne huske, og som derfor ikke ville kunne dechifreres af nogen, som ikke bør have adgang til dine informationer.

3. Del ikke dine rejseplaner online
Hvis du aktivt gør brug af sociale medier, kan det være fristende at fortælle hele din omgangskreds om din forstående tur til udlandet, men her er det vigtigt at huske, at de fleste sociale platforme også let deler dine opdateringer med personer, der ikke er i din vennekreds. Hvad der skulle have været en hurtig opdatering om drømmeturen med familien og udsigten til kolde drinks, kan derfor hurtigt blive til noget lignende en reklamekampagne, for hvornår huset er forladt, hvor lang tid der ikke vil være nogen hjemme, og med andre ord hvornår dine sikkerhedsparader er sænket. Hvis der ikke decideret er nogen vigtig grund til det at dele den slags, kan det derfor være en god ide at gemme på de informationer.

4. Et fysisk print af dine rejsedokumenter er stadig en god ide
Kørekortet, NemID, Sundhedskortet og mange andre af vores vigtigste informationer er alle sammen for længst blevet samlet på din smartphone, og det samme gælder dine rejseforsikringer, flybilletter og overblikket over rejsetiderne. Det er dog sjældent en dårlig idé også have en fysisk variant med af alle disse informationer, i tilfælde af at du skulle miste din smartphone eller blot løbe tør for strøm. For nogen vil det virke som en håbløst gammel tankegang, men hvorfor gå på kompromis med sikkerheden, når det gælder din ferie?

5. Overvej en VPN til arbejdsopgaver
En VPN er ikke nødvendigvis den ultimative sikkerhedsforanstaltning, som alverdens udbydere ellers gerne vil fortælle dig at den er, for den kommer også med sine egne sikkerhedsudfordringer.

Sidder du dog i udlandet og skal have tilgang til dit arbejdsnetværk, er en VPN en god måde for dig at have bedre kontrol over, hvordan du tilslutter dig, præcist hvilken rute din forbindelse har taget for at nå sit mål, samt have vished om, at du sidder på en privat forbindelse, som andre vil have svært ved at få adgang til.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>