Hvad er miljøscreening?

Hvad viser en miljøscreening?

Hvad er miljøscreening? 1Når man foretager en miljøscreening vurderer man indledningsvist en bygnings indhold af miljøfarlige stoffer. Det kan dreje sig om klorerede paraffiner, asbest, PCB og tungmetaller samt andre stoffer, der er dårlige for miljøet.

Man foretager en miljøscreening ud fra de historiske oplysninger, man har om bygningen samt ud fra en gennemgang af bygningen. Det er i udgangspunktet udelukkende en visuel gennemgang, men den kan suppleres af stikprøver, der sendes til analyse. Efter miljøscreeningen kan man foretage en miljøkortlægning, hvor man registrerer de fundne skadelige stoffer nærmere.

Hvad bruger man en miljøscreening til?

Den indledende miljøscreening er undertiden nok til at udarbejde en mere generaliseret vurdering, der beskriver hvor, der sandsynligvis findes miljøskadelige stoffer i bygningen. Har man brug for en præcis registrering må man ty til en miljøkortlægning, der giver et mere nøjagtigt billede af stoffernes placering og type. Det er miljøscreeningen, der ligger til grund for kortlægningen. Miljøscreeningen benyttes også af bygherre, entreprenør eller rådgiver som grundlag for en beregning af affaldsmængder, der skal bortskaffes. Screeningen hjælper med at tilrettelægge og planlægge arbejdet og, den sørger for at arbejdet udføres både sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt og i henhold til gældende lov. Miljøscreeningen danner altså et fundament for både en handlingsplan, arbejdsbeskrivelse og miljøkortlægning.

Skal en bygherre foretage en miljøscreening?

Når en bygherre foretager anlægs- og byggearbejder, renoveringer eller nedrivninger, er det hans eller hendes ansvar, at det affald, der kommer i forbindelse med projektet identificeres og anmeldes til kommunen. Det gælder hvad enten bygherren er en privat person eller arbejder professionelt som bygherre – det vil sige en, der bestiller bygningen og financierer opførelsen af den. En bygherre kan få en rådgiver, entreprenør eller lignende fagperson til at stå for det praktiske. Men ansvaret kan bygherren ikke lægge fra sig. Uanset hvem der står for miljøscreeningen, så er det bygherren, der har det fulde ansvar for, at det bliver gjort korrekt og rettidigt. På hvilket tidspunkt denne pligt træder i kraft kommer an på reguleringerne på de enkelte områder – for eksempel asbestbekendtgørelsen, affaldsbekendtgørelsen og arbejdstilsynets bekendtgørelse i forhold til en bygherres forpligtelser.

Hvornår foretager man en miljøscreening?

Som nævnt her over er det reguleringerne indenfor det enkelte område, der bestemmer, hvornår en miljøscreening skal foretages. Men her kommer et eksempel i forbindelse med screening for PCB.

Hvis du skal renovere eller nedrive en bygning, der er bygget mellem 1950 og 1977, skal der foretages en miljøscreening af bygningen for eventuelle PCB-holdige materialer, såfremt nedrivningen eller renoveringen:

  • Drejer sig om et areal på over 10 m2
  • Drejer sig om udskiftningen af termoruder produceret mellem 1950 og 1977
  • Resulterer i over et ton affald

Miljøscreeningen skal i udgangspunktet foretages før renovering eller nedrivning påbegyndes. Det har nemlig stor betydning for om lovgivningens tidsfrister kan overholdes og har stor betydning for de beslutninger, der skal træffes af byggeriets parter omkring arbejdets udførelse og planlægning samt for myndighedernes behandling af byggesagen. Vær opmærksom på, at man skal anmelde byggeaffaldet til kommunen mindst 14 dage før arbejdet træder i kraft.

Er der krav til en miljøscreening?

Der er ingen regler for, hvordan en miljøscreening udføres. Heller ikke til resultatets dokumentation. Der er såkaldt metodefrihed. Det kan dog kun anbefales at lade erfarne fagfolk foretage screeningen.

Er der krav til miljøanalyser?

For udtagningen af miljøanalyser er der dog krav. De skal være udført hos et kvalificeret laboratorium.