I fremtiden skal der produceres så meget el fra de to energiøer i Nordsøen og Østersøen, at det svarer til et årligt elforbrug fra 5 millioner husstande.
Udfordringer er der nok af, og konkurrenterne står i kø.
Men gevinsten er anstrengelserne værd, Og det giver mange udviklingsmuligheder for danske virksomheder.
TEKST: Sune Falther
I science fiction-romanen ’Håndbog for Vakse Galakseblaffere’ bygger en særlig begavet civilisation en supercomputer for at kunne stille den alle tiders største spørgsmål:
”Hvad er meningen med livet, universet og det hele?”
Computeren tygger på sagen i 7,5 mio. år, inden den svarer ”42”, hvilket forvirrer alle, da ingen kan huske, hvad spørgsmålet var.
Skulle man finde et literært forlæg til den udfordring, som Energinets Vice President for Systemudvikling Stine Grenaa Jensen står med i sit arbejde med systemintegration af de to danske energiøer, så kunne ’Håndbog for Vakse Galakseblaffere’ være et godt bud.
”En vigtig del af mit arbejde er at lære at leve med, at vi ikke kan beregne det hele eller planlægge os til det. I samme øjeblik, vi bare er nogenlunde på plads med en beregning, så er alle forudsætninger for de beregninger ændret. Jeg skal virkelig koncentrere mig om ikke at starte forfra, men i stedet tænke modulært, så vi bevæger os fremad,” siger Stine Grenaa Jensen.
Rigeligt at forholde sig til
Energiøerne er, om ikke science fiction, så i hvert fald ingeniørkunst og energiinfrastruktur på den helt store skala. De skal til en start levere lige så meget energi, som alle havvindmøller i Danmark til sammen kan producere i dag, og de skal fuldt udbygget være hjørnestenen i et grønt, dansk energisystem.
Det kræver enorme mængder ny innovation at løfte:
”Det vilde med energiøerne er måske nok, at hvert eneste element kræver en løsning, vi skal opfinde,” siger Stine Grenaa Jensen: ”Der er udfordringer, som alene kommer af den skala, vi gør det her i. Der er infrastrukturen på øerne med flere offshore HVDC-anlæg koblet på flere lande; der er håndteringen af at få så meget vind i land og prøve holde el-nettet stabilt, når der kun er vind. Der er rigeligt at forholde sig til,” siger Stine Grenaa Jensen.
Vigtigste udfordring er summen. At lykkes med projektet.
”Værdiskabelsen er den helt afgørende udfordring, og sektorkoblingen bliver den innovation, der skal skabe den,” siger Stine Grenaa Jensen.
”Hvordan udvikler vi de PTX-løsninger, som skal sikre, at vi skaber værdi af øerne? Vi skal have ammoniak til skibsfart og gødning og brint til lastbiler og jetfuel og fjernvarme og meget andet, og der er ikke et sweet spot, hvor det hele er optimalt,” tilføjer Stine Grenaa Jensen.
”Vi skal finde det bedste kompromis, der får det hele til at give optimal værdi. Det er formentlig den største enkeltkompetence, vi skal udvikle,” siger hun.
Danmark har alle forudsætninger for at lykkes med det.
Energinets Vice President for Systemudvikling Stine Grenaa Jensen ser energiøerne som en enestående mulighed for at sikre Danmark en fremtid blandt den grønne energiforsynings fremmeste. Men vi skal skabe værdi, hvis vi skal nå i mål, siger hun.
Vi har meget havvind, meget sol, masser af biogas, styr på infrastrukturen, en omstillingsvant sektor og en masse kompetente teknologiske virksomheder.
”Det ligger godt til os. Med det siger jeg så også, at kan vi ikke gøre det, så har Marokko eller Australien eller andre lande lige så gode forudsætninger for at komme med noget, der er billigere og bedre end os. Hvis vi vil vinde det her game, så skal energiøerne give værdi,” siger Stine Grenaa Jensen.
