Det er ikke kun herhjemme at vi oplever stor udskiftning på arbejdsmarkedet.
Seks ud af ti arbejdsgivere verden over kæmper med talentflugt efter Covid-19, og næsten lige så mange frygter at miste flere, hvis ikke de omstiller sig til medarbejdernes nye krav om en mere hybrid og fleksibel arbejdsplads.
2.500 beslutningstagere i virksomheder verden over har deltaget i en undersøgelse, foretaget af analysehuset Sapio Research i London på vegne af amerikanske Poly. Undersøgelsen viser, at flertallet (58%) af virksomhederne har problemer med større udskiftning af personale siden coronakrisen. Lige så mange frygter, at hvis ikke de knækker koden til hybridarbejde, vil problemet fortsætte.
Undersøgelsen kommer samtidigt med, at antallet af ledige stillinger i Danmark aldrig har været højere ifølge tal fra Danmarks Statistik.
Og knap fire ud af fem af Dansk Magisterforenings (DM) medlemmer ønsker at arbejde hjemme mellem en og tre dage om ugen, har en anden undersøgelse vist.
– Hos Poly mener vi, at et hybridt arbejdsmiljø er et godt udgangspunkt for virksomhederne, og det bekræfter undersøgelsen, siger John Goodwin, Senior Vice President for Public Affairs hos Poly.
– Medarbejderne stemmer med fødderne til fordel for virksomheder, der har en holistisk organisationskultur, tilbyder fleksibilitet i hvor og hvordan de arbejder, og har en klar plan for at tilbyde de ansatte teknologiske løsninger, der hjælper dem i arbejdet, siger han.
Strategi og lighed er mismatchet: Knap halvdelen (48%) af alle organisationer mener at de er fuldt ud forberedte på fleksibelt arbejde, mens 37% kun er forberedt på kort sigt. Yderligere 52% mener, at hybridarbejde kun er et ‘bump på vejen’, og vi går tilbage som det var før coronaen, når den er væk. Derudover stiller 24% af arbejdsgiverne det som krav i Amerika og APAC og 17% af EMEA-arbejdsgiverne, at deres medarbejdere vender tilbage til kontoret på fuld tid.
Andre fremtrædende perspektiver fra arbejdsgivere er:
– Medarbejdere bør have ret til at anmode om fleksibelt arbejde fra dag ét (80%)
– Medarbejderne får nogle regler om antal dage de forventes at være på kontoret (84%)
– Medarbejdere er sporadisk på kontorer, så nedskæring af pladser er næste skridt (22%)
Ligestilling og udvikling er nøglen til at rekruttere, fastholde og vokse
Ifølge 64% af respondenterne er det ikke kun kontorlokalerne, der anses som virksomhedens ansigt udadtil, men også virksomhedens teknologi og in-house erfaringer. Det kan hjælpe arbejdsgivere med at udvikle en robust hybrid arbejdsstrategi, hvis de udvider kvotienten af ledige pladser i stedet for at definere, om pladsen er virtuel, offsite, remote eller hybrid.
Fremadskuende virksomheder investerer i både software og enheder med cloud-applikationer og samarbejdssoftware (92%), og headsets, kameraer og højttalertelefoner med henholdsvis 89%, 86% og 83%.
77% af virksomhederne vil omdesigne deres kontor med mere åbne planområder, samarbejdsrum, stillezoner og områder til socialisering. I sidste ende er medarbejderne arbejdsgivernes virksomhed, og det er medarbejderne, der hovedsageligt vil udnytte disse pladser.