Rapport: Twitter-brugere ønsker i stigende grad uredigerede nyheder
Hjem UNDERSØGELSE Ny rapport: Twitter-brugere ønsker i stigende grad uredigerede nyheder

Ny rapport: Twitter-brugere ønsker i stigende grad uredigerede nyheder

Af Redaktionen

Sony har i en undersøgelse analyseret Twitter-brugeres præferencer i forhold til nyhedsformidling.

Undersøgelsen viser, at brugerne har en tendens til at efterspørge originale, uredigerede videooptagelser frem for mere traditionelt indhold i længere formater, som det er kendt fra tv-nyheder.

Som led i undersøgelsen har Sony analyseret de mest populære videoer på Twitter i forbindelse med nogle af de største nyhedshistorier i 2022 på tværs af Europa, herunder Danmark. Samlet set havde disse videoer mere end 201 millioner visninger og mere end 8,6 millioner interaktioner (delinger, likes og kommentarer). Nyhedshistorierne omfattede bl.a. krigen i Ukraine, injuriesagen mellem Amber Heard og Johnny Depp samt flere europæiske valg. Undersøgelsen havde til formål at vise, hvad der driver engagement fra nutidens socialt motiverede, men ofte nyhedsmættede, publikum.

Rapport: Twitter-brugere ønsker i stigende grad uredigerede nyhederEt af de mest bemærkelsesværdige fund i undersøgelsen er, at andelen af brugere, der søger hurtig adgang til troværdigt brugergeneret videoindhold, er langt større end dem, der leder efter videoindhold fra officielle nyhedskilder såsom tv-nyheder.

Sonys undersøgelse fremsætter hypoteser om, hvordan nyhedsformidlere fremover kan inkorporere nye cloudteknologier for at levere det indhold, nutidens nyhedsforbrugere ønsker.

Af undersøgelsen fremgår det bl.a., at:

  • Brugergenereret indhold fik flere interaktioner end indhold produceret af officielle nyhedskanaler, med henholdsvis 39 pct. og 30 pct., hvilket viser, at brugerdefineret indhold er en vigtig drivkraft for engagement, som nyhedsformidlere ikke kan ignorere.
  • Indhold, der blev delt fra officielle nyhedskanaler, stod for 48 pct. af brugernes delinger. Det tyder på, at brugere stadig søger mod officielle kanaler for at få troværdigt indhold, men at medierne er nødt til at dele rampelyset med andre, f.eks. myndigheder, som brugerne har fået en mere direkte adgang til på de sociale medier.
  • Antallet af følgere hos Twitter-brugere, der delte historier med højt engagement, varierede fra 95 til 51,4 millioner. Det illustrerer, at interaktioner kan komme fra uventede steder, når først en video har momentum. Nyhedsformidlere bør derfor ikke være bange for at dele indhold fra Twitter-konti med relativt få følgere, f.eks. ved hjælp af cloudbaseret teknologi, der gør det muligt at distribuere indhold på flere platforme, men bør stadig være sikre på at verificere indholdet.

“Vi ser en klar tendens, hvor nyhedsformidlere i stigende grad arbejder med lokale freelancejournalister for at få adgang til autentiske optagelser netop dér, hvor nyhederne udspiller sig. Den tilgang kan skabe mere engagement og stemmer samtidig overens med behovet for at få nyheder i et uredigeret format. Det er en god måde at opretholde troværdigheden og publikums tillid på, men det betyder også, at redaktører skal benytte værktøjer, der kan understøtte netop dette indholdsformat,” fortæller Clothilde Redfern, som er forperson for Rory Peck Trust, der støtter freelancejournalister i hele verden.

Brug Twitter rigtigt og øg rækkevidden
Som en del af undersøgelsen kommer Sony med tre anbefalinger, der kan hjælpe nyhedsformidlere med at justere deres indhold for at imødekomme seernes efterspørgsel:

  1. Vurdér med kritiske øjne den værdi, indholdet leverer til platformen – uanset om det er muligheden for adgang til indhold, muligheden for at levere live- eller arkivoptagelser i høj kvalitet, eller at kunne samle personbårne historier fra flere kilder.
  2. Investér i et workflow, der fremskynder anskaffelsen og betalingen af brugergenereret indhold. Det gør det muligt for nyhedsformidlere at fortælle historier fra flere forskellige perspektiver med stor fleksibilitet.
  3. Optimér indholdets livscyklus. Nyhedsformidlere bør sikre sig, at brugere har mulighed for at genbruge indhold, mens det relaterer sig til et populært og nyhedsværdigt emne.

“Twitters fortid, nutid og sandsynligvis også fremtid er fuld af kontroverser, men Twitter er fortsat en af de mest populære sociale medieplatforme til nyheder. Nyhedsformidlere spiller stadig en afgørende rolle i forhold til at sikre troværdigt indhold af høj kvalitet. Det vigtigste er, at indholdet fremskaffes og leveres på en fleksibel og problemfri måde, så brugerne får det udvalg og den dybde, de søger, samtidig med, at effektivitet og det kommercielle er i højsædet,” fortæller Olivier Bovis, der er Head of Media Solutions for Sony Europe.

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>