Pax8 køber Resello og udvider sin internationale rækkevidde
Hjem NYHEDER Pax8 køber Resello og udvider sin internationale rækkevidde

Pax8 køber Resello og udvider sin internationale rækkevidde

Af Redaktionen

Opkøb fortsætter og fremskynder digital revolution

Den populære it-virksomhed Pax8, som beskæftiger sig med salg af skytjenester, offentliggjorde i dag købet af Resello, distributør af skytjenester og specialiseret i at gøre software som en tjenesteydelse (SaaS) nemt at forstå, sælge og administrere.

Med købet kan Pax8 ekspandere i over 40 europæiske lande og på den måde styrke sit hurtigt voksende netværk af samarbejdspartnere og fremskynde digital transformation globalt.

“Digital transformation har aldrig været mere presserende, og vi er i fuld gang med at hjælpe vores samarbejdspartnere med at indse, hvordan det vil gavne og påvirke virksomheder, herunder hvilken værdi det skaber,” fortæller John Street, CEO i Pax8. “Med købet kan vi fortsætte vores ekspansion og tilstedeværelse på internationale markeder, tilbyde lokal support samt fremskynde og skalere brug af skytjenester globalt.”

Pax8 køber Resello og udvider sin internationale rækkevidde Resollo er hjemmehørende i Holland med regionalkontor i Tyskland. Resollo har formået at etablere en succesrig virksomhed inden for skytjenester med aktiviteter i over 40 europæiske lande og samarbejdspartnere, der understøtter 15 forskellige sprog. Virksomheden er certificeret Microsoft CSP Indirect Provider og distributør af skytjenester og tilbyder et voksende antal skytjenester inden for områder som arbejdspladser, cybersikkerhed og infrastruktur.

“Vi er en hurtigt voksende organisation, som deler visionen om at fremskynde udbredelsen af skytjenester på it-markedet, så vi er utroligt positive over Pax8s køb af Resello,” fortæller Harald Nuij, administrerende direktør i Resello. “Sammenlægningen af vores fælles styrker giver os flere ressourcer til at løse de udfordringer, som vores samarbejdspartnere står over for i en digital tidsalder. Så vi kan hjælpe dem med at automatisere, tilføre værdi og nå nye væksthøjder. Sammen kan vi udvide vores netværk af samarbejdspartnere og opnå den teknologi og de ressourcer, der skal til for at opfylde det voksende behov på markedet for skyløsninger til virksomheder.”

Street afslutter: “Vi er utroligt glade for at byde Resello-teamet velkommen om bord. Vi glæder os meget til den fantastiske opgave, vi skal løse i fællesskab.”

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>