Potentiale for store CO2-besparelser, når kommuner overtager veje fra staten
Hjem UNDERSØGELSE Potentiale for store CO2-besparelser, når kommuner overtager veje fra staten

Potentiale for store CO2-besparelser, når kommuner overtager veje fra staten

Af Redaktionen

Når en kommune overtager en vej fra staten, skal den afleveres i god stand.

Nu viser undersøgelse, at der i forbindelse med vedligeholdelse af vejen kan være op mod 80 procent CO2-besparelser at hente med særlig armeringsteknologi

Lovgivningen påkræver, at vejen skal være i god stand, når staten overlevere en vej til en kommune. Det betyder ofte, at vejen i større eller mindre omfang bliver renoveret inden overdragelsen. Og det er netop her, at man ved hjælp af en såkaldt asfaltarmeringsteknologi kan spare op i mod 80 procent af CO2-udslippet ved opgaven i forhold til at udskifte hele asfaltoverbygningen.

“Det er jo ingen hemmelighed, at asfalt er CO2-tungt. Dels fordi, asfalten er oliebaseret, og dels fordi man bruger en masse energi på opvarmningen af den, og ved udlægningen bruger man meget gas. Ved hjælp af armeringsnettet sparer man en betydelig del asfalt-materiale, og det er derfor, vi kan opnå den her ret store besparelse,” fortæller Jens Adamsen, der er projektchef i S&P Reinforcement. S&P Reinforcement er en af de få virksomheder i Danmark, som udbyder den CO2-besparende armeringsteknologi, hvor man ruller armeringsnettet ud, inden der lægges nyt slidlag.

Potentiale for store CO2-besparelser, når kommuner overtager veje fra staten

Den helt særlige armeringsteknologi sikrer et mindre forbrug af asfalt.

Svensk undersøgelse viser enorme besparelser
Det er de svenske myndigheder i Trafikverket, der har fundet frem til, at man kan opnå 80 procents CO2-besparelser med armeringsløsningen. De har undersøgt og sammenlignet brugen af asfaltarmering med den traditionelle metode, hvor man udskifter hele asfaltoverbygningen. Det har de gjort i forbindelse med et af S&P Reinforcements projekter i Tyskland, hvor delstatsveje i Brandenburg blev nedklassificeret til en distriksvej i Märkisch-Oderland. Og erfaringerne fra det projekt kan vi lære af i Danmark, mener Jens Adamsen.

“Vi har jo ikke de her hårde vintre i Danmark, men vi har meget frost og tø, og derfor kan det være et problem bare at lægge et nyt slidlag på huller og sprækker, for så ser vi, at det tit bare revner igen,” siger han.

Jens Adamsen fortæller, at armeringsnettet ikke alene giver et mindre forbrug af asfalt – det holder også længere end veje, der er lappet med den gamle metode:
“Der er jo flere fordele ved løsningen, men levetiden er også noget af det, der gør det til en mere bæredygtig løsning. Udfordringen er, at det er en større førstegangsudgift for stat og kommuner, men det er en langsigtet investering, der ender med at betale sig ind – både i forhold til CO2’en men også økonomisk,” siger han.

Når en vej går fra at være statsejet til kommunalt ejet hedder det en nedklassificering. En nedklassificering oplever man, når der for eksempel bygges ny motorvej. Så vil den tidligere landevej, som motorvejen erstatter, typisk blive overdraget til kommunens varetægt. Selvom asfaltarmeringsløsningen er relativt ny i Danmark, så er løsningen i brug flere steder i det danske vejnet.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>