Veeam udnævner Anand Eswaran til Chief Executive Officer
Hjem NYHEDER Veeam udnævner Anand Eswaran som ny Chief Executive Officer

Veeam udnævner Anand Eswaran som ny Chief Executive Officer

Af Redaktionen

Den tidligere President og COO for RingCentral og Corporate Vice President for Microsoft skal lede Veeams innovation og vækst som markedsledende og betroet partner inden for sikker datahåndtering og databeskyttelse.

Veeam Software, førende inden for backup-, gendannelses- og datahåndteringsløsninger, der leverer moderne databeskyttelse, meddelte i dag, at de har udnævnt Anand Eswaran som ny Chief Executive Officer og medlem af virksomhedens bestyrelse.

William H. Largent (Bill Largent) træder tilbage som administrerende direktør for at fokusere på sin rolle som bestyrelsesformand. Veeam, som passerede $1 milliard dollar i årligt tilbagevendende indtægter (ARR) i år og har over 400.000 kunder, har en placering i hjertet af dataøkosystemet og står for overførsel af data, kontrol og pålidelig beskyttelse i enhver sammenhæng og på tværs af Hybrid Cloud.

Eswaran tiltræder stillingen i Veeam efter en succesfuld ansættelse hos RingCentral, hvor han var præsident og Chief Operating Officer (COO) med ansvar for en eksponentiel vækst og kundetilgang. Virksomhedens seneste økonomiske resultater, under Eswarans ledelse, viste en ARR på 1,6 milliarder dollar, en stigning på 39% år for år.

Bill Largent har været en bærende kraft i virksomheden gennem de sidste 15 år. Under Largents ledelse har Veeam i 2021 haft et rekordår med profitabel vækst og er blevet anerkendt som ”Leader” for femte gang af Gartner i deres 2021 Magic Quadrant for Enterprise Backup and Recovery Solutions – andet år i træk som den højeste evne til at eksekvere, og har, med sin markedsledende vækst, sikret sig andenpladsen på verdensplan i forhold til markedsandel.

“Markedet for datahåndtering udvikler sig i et eksponentielt tempo. Veeam er den utvetydige markedsleder og er den mest betroede partner til at hjælpe kunderne med sikkert at kunne navigere i kompleksiteten i at beskytte deres data, så de kan holde deres virksomhed kørende. For at styrke denne position fortsætter vi med at udfordre status quo, innovere og sikre, at vi er på forkant med kundernes behov,” siger Bill Largent, bestyrelsesformand hos Veeam.

Veeam udnævner Anand Eswaran til Chief Executive Officer

“Jeg er glad for at byde Anand velkommen som Veeams nye Chief Executive Officer. Anand kommer med omfattende erfaring i at udvikle nye forretningsmodeller, eksekvere på markedsudvidelse og drive vækst med en inkluderende, formålsstyret kultur, der sætter mennesker først. At have en med Anands erfaring ombord vil bringe os ind i en ny succesfuld æra, efterhånden som vi accelererer yderligere ind i skyen og vurderer muligheden for, at Veeam kan blive en børsnoteret virksomhed i fremtiden.”

”Veeam er en unik virksomhed, der vokser væsentligt hurtigere end markedet. Jeg er glad for at blive en del af et så talentfuldt team på et spændende tidspunkt i deres rejse,” siger Anand Eswaran, CEO hos Veeam.

“Datamængden eksploderer og er blevet et af de vigtigste aktiver for alle organisationer. Som sådan er datastyring, sikkerhed og beskyttelse afgørende for den måde, organisationer fungerer på i dag, og hvis de ikke har en solid strategi, kan det være katastrofalt. Veeam har en unik mulighed for at lægge afstand i markedet, idet vi sidder midt i dataøkosystemet med den mest robuste ransomware-beskyttelse og evnen til at beskytte data, uanset hvor de befinder sig.”

Eswarans strategiske vision, inkluderende lederskab og erfaring med at drive vækst er velkendt, og han har den perfekte baggrund for at lede Veeam frem til den næste 1 mia. dollars i ARR og endnu videre. Hos RingCentral stod han i spidsen for produkt, teknik, salg, marketing, services, kundepleje, drift, it og HR. Før RingCentral var Eswaran globalt ansvarlig for Microsofts Enterprise Commercial and Public Sector business. Tidligere i sin ansættelse hos Microsoft var han leder af Microsoft Services, Industry Solutions, Digital, Customer Care og Customer Success – et globalt team på 24.000 medarbejdere.

Før han kom til Microsoft, var Eswaran Executive Vice President for Global Services-forretningen hos SAP, som havde en værdi på 5,4 mia. dollar. Her havde han ansvar for at få 17.000 forretningsproces- og teknologispecialister til at accelerere værdiskabelsen for kunder og partnere gennem SAPs virksomhedssystemer. Han har haft flere andre lederroller, herunder Vice President for Global Software Services hos HP, Vice President for Global Professional Services hos Vignette (nu OpenText) og Senior Manager hos Braun Consulting (nu Fair Isaac).

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>