Bekymrende fald i antallet af ansøgere til it-uddannelserne
Hjem UDDANNELSE Bekymrende fald i antallet af ansøgere til it-uddannelserne

Bekymrende fald i antallet af ansøgere til it-uddannelserne

Af Redaktionen

3.211 unge søgte i år ind på de it-faglige uddannelser som 1. prioritet, hvilket er et fald på 6% i forhold til sidste år.

Et fald i interessen for it-faget der bekymrer både Dansk Erhverv og IT-Branchen.

Med 93.388 ansøgere til de videregående uddannelser, er der tale om et lille fald på en procent i forhold til sidste år. Desværre ser faldet ud til at være meget større, når man ser på ansøgningerne til it-uddannelserne.

Antallet af ansøgere på it-uddannelserne er faldet fra 3.408 i 2020 til 3.211 i 2021, hvilket svarer til et fald på 6%. Og det er en ærgerlig udvikling, hvis man spørger IT-Branchen og Dansk Erhverv.

Erhvervslivet mangler allerede i dag ingeniører, økonomer og ikke mindst it-specialister, derfor er det stærkt bekymrende, at søgetendensen er for nedadgående. Verden, Danmark og dansk erhvervsliv står midt i en rivende digital udvikling. Vi har allerede i dag stor mangel på it-specialister, så bliver det et kæmpe problem. Det kan i sidste ende komme til at koste dansk erhvervsliv og dermed det danske samfund dyrt. Det her er en alarmklokke, der ringer, og alle aktører på området må op i gear for at få vendt udviklingen,” siger Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Også en efterspurgt kompetence i fremtiden

Allerede nu mangler der 7.600 it-folk alene i it-branchen, og ifølge en ny rapport fra IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA kommer vi til at mangle op imod 22.000 it-specialister i Danmark i 2030.

Bekymrende fald i antallet af ansøgere til it-uddannelserne”Hele arbejdsmarkedet skriger efter it-specialister. Næsten halvdelen af de danske it-virksomheder har helt måtte opgive at besætte stillinger, fordi der simpelthen ikke er folk nok på markedet. Det koster vækst ikke bare i it-branchen, men i hele det erhvervsliv, der har så hårdt brug for at komme videre. Det betyder også, at vejen tilbage til fuld vækst i dansk erhvervsliv bliver længere,” udtaler Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.

Arbejdsmarkedet efterspørger især de tunge it-specialister som softwareudviklere, it-projektledere og sikkerhedseksperter. Derfor glæder det også IT-Branchen og Dansk Erhverv, at der f.eks. er kommet 6% flere ansøgninger til IT-Universitet i forhold til sidste år.

Flere pladser – ikke bare flytte pladser

Sidste år etablerede politikerne bl.a. på IT-Branchens varme opfordring en pulje til ekstra uddannelsespladser – en pulje, der især betød etableringen af ekstra it-uddannelsespladser og gav et rekordoptag, hvilket vækkede jubel på arbejdsmarkedet.

Dette forår har politikerne gået en ny vej og netop vedtaget et nyt forlig, der sætter en målsætning om at udflytte en række uddannelsespladser ud af storbyerne. Noget der vækker bekymring i IT-Branchen.

”Der er brug for at skabe nye it-uddannelsespladser – ikke bare flytte rundt på dem. Der er ansøgere og lokal efterspørgsel efter kandidaterne i storbyerne, så vi frygter en stigende udfordring med mangel på arbejdskraft, hvis pladserne bare flyttes ud. I stedet er der brug for at skabe nye pladser både indenfor og uden for storbyerne,” slutter Mette Lundberg.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>