Genanvendte bærbare computere hitter op til studiestart
Hjem UDDANNELSE Genanvendte bærbare computere hitter op til studiestart

Genanvendte bærbare computere hitter op til studiestart

Af Redaktionen

Landets gymnasie- og universitetsstuderende opgraderer skoletasken med genanvendt elektronik som aldrig før.

Det viser salgstal fra markedsplatformen for genanvendt elektronik, Refurbed, der i juli måned i år har solgt 91 procent flere bærbare computere i forhold til resten af året.

Nyt klassetrin. Nye fag. Og ny bærbar computer.

I takt med at sommerferien lakker mod enden skal landets gymnasie- og universitetsstuderende atter pakke skoletasken og forberede sig på endnu et år med ny undervisning. For manges vedkommende indbefatter studie- og skolestart at udskifte den gamle computer med en ny, men det koster – både for klimaet og bankkontoen.

Produktionen af en bærbar computer udleder massive mængder CO2, mens prisen nemt kan komme over 10.000 kroner. Der findes dog grønnere og billigere alternativer. Ved at vælge genanvendt elektronik frem for at købe nyt kan fx en bærbar computer anskaffes langt mere miljørigtigt og til en overkommelig pris – uden af gå på kompromis med kvaliteten. Og ser man på salgstallene fra Refurbed – Danmarks hurtigst voksende digitale markedsplatform for genanvendt elektronik – lader det til, at de studerende i høj grad har fået øjnene op for netop det.

I 2022 steg Refurbeds danske salg markant i månederne op til studie- og skolestart. Alene i juli og august solgte platformen hele 200 procent flere bærbare computere sammenlignet med resten af året, og tallene for juli i år viser allerede samme tendens, hvor salget af bærbare computer er steget med 91 procent i forhold til årets øvrige måneder. En udvikling, der glæder Refurbeds danske marketingansvarlige, Emma Jefelt.

”Vi er utrolig glade for at kunne bidrage til, at de studerende kan få en grøn og prisvenlig studiestart, når det kommer til ny elektronik. Det er afgørende for klimaet, at vores forbrugsmønstre bliver langt mere cirkulære, og med elektroniske produkter kan man spare store mængder CO2 ved at købe genanvendte enheder,” siger Emma Jefelt, marketingansvarlig i Refurbed Danmark.

Enorme klimagevinster ved genanvendt elektronik

Refurbed fik for nylig det anerkendte forskningsinstitut, Fraunhofer, til at foretage en omfattende, livscyklusanalyse af en række af virksomhedens cirkulære smartphones, tablets og bærbare computere i scope 1, 2 og 3*, og konklusionerne var opsigtsvækkende.

Ved at købe genanvendte elektronik i stedet for ny kan man ifølge Fraunhofer-rapporten spare helt op til 91 procent CO2, 97 procent vand og 80 procent e-affald.

Genanvendte bærbare computere hitter op til studiestart

”Tallene i livscyklusanalysen taler deres tydelige sprog, og forhåbentlig kan de bidrage til at få danskerne endnu mere op af stolen i forhold til at gøre deres forbrugsvaner mere cirkulære. Vi har nemlig et buldrende højt elektronikforbrug, og meget af det ender direkte i rodeskuffen eller på forbrændingen efter brug, hvilket udleder store mængder CO2. Faktisk viser en opgørelse fra Danmark Statistisk, at hver husstand herhjemme i gennemsnit har 45 kilo elektronik liggende, som ikke har været i brug i mindst et år. Vi skal væk fra denne lineære mentalitet, for klimaet har kritisk brug for det,” siger Emma Jefelt, marketingansvarlig i Refurbed Danmark.

Sådan kommer du godt i gang med genanvendt elektronik
  • Gentænk dit behov: Har du reelt brug for en splinterny bærbar computer? Overvej dine behov og tænk over, om ikke en genanvendt enhed kan opfylde dem. Ofte er der overraskende lille forskel i funktionaliteten på en genanvendt og helt ny enhed.
  •  Køb refurbished: Skal du udskifte den gamle computer, mobil eller tablet, kan du hente flere gevinster – foruden konklusionerne fra Fraunhofer-rapporten – ved at købe genanvendt (også kendt som refurbished) elektronik. Refurbished produkter er istandsatte og virker lige så godt som nye. Derudover er de ofte op til 40 procent billigere.
  •  Genindvind din gamle enhed: Når du står tilbage med en brugt elektronikenhed, bør du overveje, om den kan renoveres og genbruges af andre. Hvis den ikke står til at kunne renoveres, bør den genindvindes korrekt, så enhedens materialer kan genbruges og få ny værdi. Du kan både donere den til velgørenhedsorganisationer eller aflevere den på en genbrugsstation.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>