Ordblinde er ikke dumme.
De kan dog ofte løse sig forkerte og dumme i hverdagen, når de ikke får den rette hjælp.
Som pårørende kan man også være i tvivl. Hvordan kan man hjælpe?
Kan man få hjælp? Kan IT gøre min hverdag nemmere.
Flere og flere ordblinde oplever skam og udfordringer i dagligdagen. De tabuer skal nedbrydes, og dem, der måske ikke er klar over, at de har læsevanskeligheder, kan og bør hjælpes.
Vestegnens voksenuddannelsescenter, VVC, er gået sammen med Albertslund bibliotek, Ordblindeforeningen i Danmark og Ordblindeforeningens ungdomsafdeling, DU, samt ordblindeekspert og mentor Christian Bock for at sætte spot på ordblinde og IT-redskabernes muligheder. Det sker i forbindelse med den internationale ordblinde uge, uge 40.
“Alt det, jeg ikke kunne finde ud af, som f.eks. at læse og skrive, blev jeg tvunget til at gøre mere af samtidig med, at alt det sjove, som jeg elskede, som f.eks. idræt, blev ”skåret væk” og erstattet med timer i specialklassen. Mine forældre forsøgte alt. Også mere alternative ting.”, fortæller den stærkt ordblinde Christian Bock. Christian Bock har fundet en række redskaber, der gør, at han ikke længere er begrænset af sine manglende evner til at læse- og skrive. Han deler ud af sine erfaringer med IT-hjælpemidler til ordblinde og pårørende.
Alle er velkomne til ordblindeworkshoppen, der handler om IT-redskabers mulighed for at gøre hverdagen og arbejdslivet lettere.
Deltagerne kan opleve konkrete IT-hjælpemidler, der kan styrke dig og dine pårørende i hverdagen. Du vil opdage, at ordblinde ikke længere behøver at være begrænset af sine udfordringer med at læse og skrive.
På workshoppen kan alle deltagere:
- blive ordblindetestet.
- Stille spørgsmål til ordblindeunderviserne fra VVC
- låne bøger, der er tilpasset dig
- opdage tidsbesparende genveje til hverdagen