Bolt indgår partnerskab med NGO: Planter 11 millioner træer i stort genopretningsprojekt
Hjem NYHEDER Bolt indgår et nyt samarbejde med NGO: Planter 11 millioner træer i stort genopretningsprojekt

Bolt indgår et nyt samarbejde med NGO: Planter 11 millioner træer i stort genopretningsprojekt

Af Redaktionen

Bolt annoncerer i dag et nyt samarbejde med Seedballs Kenya, der arbejder for at genoprette naturen i Kenya.

Sammen vil de to aktører plante over 11 millioner træer i Kenya, hvilket svarer til 3,6 pct. af, hvad landet planter på et år.

Bolt indgår partnerskab med NGO: Planter 11 millioner træer i stort genopretningsprojektSamtidig annoncerer Bolt, at de i dag i anledning af Jordens Dag planter et nyt træ, hver gang deres app bliver brugt.

Bolt, der er en af Europas førende mobilitetsplatforme, annoncerer i dag et nyt partnerskab med Seedballs Kenya, der skal være med til at genoprette naturen i Kenya. Sammen vil de plante 11,250,000 frø på tværs af ødelagte naturområder i Kenya, der ikke kan genoprettes uden hjælp. Træerne bliver plantet forskellige steder i landet i tæt samarbejde med en række NGO’er.

“Det er en central del af vores mission at have en positiv indvirkning på miljøet. Ud over at bidrage til at reducere emissionerne i byerne, ved at tilbyde alternativer til privatbilisme, er vi forpligtet til at mindske miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter gennem projekter som Seedballs, som vi er rigtig glade for, og som vi håber kan gøre en stor forskel for både mennesker, natur og dyreliv”, siger Christian Thomassen, Bolts nordiske Public Policy Manager

Også hos Seedball Kenya er de stolte over det nye projekt, hvor en helt ny metode skal forhindre at frø bliver spist af dyr, inden de slår rødder:

“I Kenya er skov-  og græsarealerne, ligesom i mange andre lande, under et stort pres. En af de mange udfordringer i forbindelse med naturgenopretningen er, at de oprindelige frø ofte bliver spist af dyr som mus og fugle. Det er her, vi kommer ind i billedet. Vi overtrækker de spæde frø i kulstøv, som dermed forhindrer frøene i at blive ædt af dyr. Når det regner, opløses kulstøvet, og frøene synker ned i jorden og vender tilbage til deres naturlige tilstand og er klar til at vokse“ siger Teddy Kinyanjui, medstifter af Seedballs.

I anledning af Jordens Dag annoncerer Bolt samtidig, at de vil plante et træ for hver gang, deres app bliver brugt i dag på globalt plan. Bolt forventer, at det vil resultere i yderligere flere millioner træer, som vil blive plantet i Kenya.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>