Devoteam ansætter ny CEO i Danmark
Hjem VIRKSOMHED Devoteam ansætter Casper Ryborg som ny CEO i Danmark

Devoteam ansætter Casper Ryborg som ny CEO i Danmark

Af Redaktionen

Teknologi- og IT-konsulenthuset Devoteam har ansat Casper Ryborg som CEO og landechef for Devoteam Danmark.

Hans nøgleopgave bliver vækst af det samlede Devoteam, efter hans forgænger på posten har færdiggjort opgaven med at integrere en række opkøbte selskaber og skabe ét samlet Devoteam.

 Devoteam har ansat Casper Ryborg som ny CEO og landechef for Devoteam Danmark pr. 1. oktober 2023. Han afløser Marianne Woldbye Tholin, der har takket ja til en international stilling i Devoteam og fortsætter som Group Vice President for en portefølje af strategiske globale projekter, heriblandt Cloud Managed Services. Casper Ryborg kommer fra en stilling som Equity Partner i PwC i Schweiz.

Devoteam ansætter ny CEO i Danmark

Casper Ryborg

 “Vi er yderst begejstrede over at byde Casper Ryborg velkommen. Hele virksomheden og vores kunder vil få stort udbytte af hans imponerende karriere med mere end 25 års erfaring fra PwC, Deloitte og PA Consulting. Han kommer til Devoteam med et dedikeret fokus på rådgivning af kunder i den private sektor, hvor han gennem sin karriere har rådgivet Danmarks største virksomheder inden for især medicinalbranchen, shippingbranchen og den finansielle sektor. Caspers baggrund og relationer bliver et værdifuldt aktiv for Devoteams fortsatte vækstrejse,” siger Sébastien Chevrel, der er Group Managing Director i Devoteam.

Casper Ryborg har desuden siddet for bordenden på rådgiversiden i forbindelse med store kundeprojekter inden for cybersikkerhed, digitalisering, ERP-implementering og finansiel transformation. Et af Caspers succeskriterier er at opbygge fortrolige og tætte kundeforhold ved at kombinere dyb teknologiforståelse med de forretningskritiske behov for på den måde at understøtte kundernes strategiske ambitioner.

Han overtager en dansk forretning, hvor transformationen og integrationen af Devoteams mange virksomhedsopkøb de senere år er gennemført under Marianne Woldbye Tholins ledelse. Dermed er fundamentet skabt for ét samlet Devoteam med en klar målsætning om at vokse hurtigere end resten af branchen de kommende år. Som rådgiver har Devoteam i flere år særligt haft en styrke i den offentlige sektor. Med Casper om bord får Devoteam nu bedre mulighed for at balancere væksten i både det private og offentlige marked.

“Marianne Woldbye Tholin har med succes påtaget sig og færdiggjort den store opgave at integrere Devoteams opkøbte virksomheder for at skabe ét Devoteam. Nu hvor der er brug for hende i en udvidet global rolle, glæder det mig at overtage roret for den danske forretning. Jeg kender Devoteam som et yderst kompetent teknologi- og IT-konsulenthus, og det positive indtryk er blevet yderligere styrket i min dialog med Devoteams ledere. Jeg kommer til Devoteam med en vækstagenda med særligt fokus på den private sektor, som jeg altid har beskæftiget mig med,” understreger Casper Ryborg, der vil bruge de første 60 dage på at møde kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere for på den måde at sætte sig godt ind i Devoteams forretning og position.

Han påpeger desuden, at i årene efter pandemien har markedet været karakteriseret ved konsolidering og udskudte projekter. I samme periode har Devoteam gennemført transformationen af den danske forretning og samtidig øget medarbejderstaben. Derfor er Devoteam godt positioneret til et vordende skifte på markedet.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>