Nyt partnerskab mellem Sony og Kramer transformerer klasseværelset
Hjem NYHEDER Et nyt partnerskab mellem Sony og Kramer transformerer klasseværelset

Et nyt partnerskab mellem Sony og Kramer transformerer klasseværelset

Af Redaktionen

Sony og Kramer er gået sammen om at skabe den ultimative foredrags- og undervisningsløsning i biografkvalitet, der er let at betjene og koster mindre end alternative løsninger.

Sony og Kramer, der leverer audiovisuelle oplevelser til bedre kreativitet og samarbejde, har indgået et nyt partnerskab og sammen udviklet en løsning til undervisningslokaler, der både er nem at implementere, anvende, og som kræver langt mindre hardware end alternativerne.

Løsningen kombinerer Kramers administrationsløsninger med Sonys AR-software og er beregnet til både virtuelle læringsoplevelser, hybride oplevelser samt kunstig intelligens for i højere grad at engagere virtuelle brugere og hybridbrugere.

Det betyder, at skoler, uddannelsesinstitutioner og foredragsholdere i virksomheder kan kombinere Kramers administrationsløsninger med lyd-, video- og administrationselementer, og med hele Sonys edge-portefølje til både præsentation, visualisering og analyse (REA-C1000). Derved bliver undervisningen mere intuitiv og forbedrer oplevelsen for alle deltagere, både fysisk og virtuelt.

”Sony er verdenskendt for at levere avanceret teknologi, innovation og support til kunder verden over. Sony og Kramer har sammen omsat vores fælles styrker til løsninger, der tilfører værdi for vores brugere og imødekommer deres specifikke behov i undervisningssituationer,” fortæller Damien Weissenburger, der er Head of Professional Displays and Solutions Europe i Sony.

”Vores fortsatte samarbejde med Sony betyder, at vi kan forbedre det vertikale uddannelsesprodukt med en enkelt løsning, der forbedrer systemer til præsentationsteknologi, både i et klasseværelse og ved forelæsninger. Sony og Kramer giver undervisere og fagpersonale mulighed for at præsentere og undervise i tv-studiekvalitet. Digitaliseringen har givet en ny type undervisning for alle – både i klasselokalet og derhjemme,” fortsætter Aviv Ron, der er Vice President, Corporate Development and Strategy hos Kramer.

Nyt partnerskab mellem Sony og Kramer transformerer klasseværelsetKombinationen af Kramers kontrolpanel og Sonys professionelle BRAVIA 4K-skærme gør, at alle AV-enheder i lokalet kan styres fra underviserens skærm. Man kan også fravælge central styring ved at anvende Kramer Brainware, som kan installeres på Sonys BRAVIA-enheder.

Undervisere kan tilføje valgfri licenser, der giver adgang til en række funktioner, herunder at udtrække håndskrevne tekster på flere skærme; PTZ-kameraer, der automatisk følger underviseren; nærbilleder via håndbevægelser fx når elever rækker hånden op; CG-overlejring uden Chroma key og beskæring i realtid – alt sammen med én enhed, der giver en professionel og attraktiv løsning til uddannelsessektoren.

Eksempler på andre funktioner:

  • Perfekt gengivelse af billeder til de virtuelle deltagere takket være Sonys PTZ-kameraer, der følger underviseren rundt i lokalet undervejs, så underviseren forbliver i fokus.
  • Kramers Control Solution, der kan styres direkte fra en tablet, mens underviseren ubesværet bevæger sig rundt.
  • Når underviseren benytter tavler (både whiteboard eller andre tavler), vises håndskriften for andre deltagere, selv hvis underviseren blokerer for udsynet ved at stå foran tavlen. Dette sker takket være edge-teknologi til at udtrække håndskrevne tekster.
  • CG-overlejringsteknologi uden Chroma key trækker og lægger foto af underviseren på baggrundsbilleder, animationer eller video uden behov for studieudstyr eller grafisk assistance.
  • Focus Area Cropping giver et enkelt kamera mulighed for at vise to forskellige output-billeder samtidig og kan konfigureres til at blive vist som et statisk eller dynamisk billede.

Sony og Kramers løsning transformerer klasseværelset takket være komplet integration af nuværende enheder eller som en ny installation og kan konfigureres med lydenheder, kameraer, videosystemer, webkameraer og andre enheder til optagelse.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>