Folk orker ikke papirmanualer
Hjem UNDERSØGELSE Folk orker ikke papirmanualer

Folk orker ikke papirmanualer

Af Redaktionen

Det har Layerise gjort til en global forretning.

Halvdelen af os gider ikke engang at åbne brugermanualen til nyindkøbte produkter, og de fleste af os får ikke vores behov dækket, når vi forsøger at udbedre et problem.

Det fandt Layerise ud af i en global undersøgelse, og udviklede derfor en digital assistent, som producenter fra hele verden vil have fingrene i. Nu har virksomheden fået 22 mio. kr. i investering til at sætte fart på væksten.

Den danske virksomhed Layerise sælger allerede 80 procent mere end forventet. Det får investorer til at kaste yderligere 22 millioner kroner efter virksomheden, der laver digitale assistenter, som erstatter papirmanualer til fysiske produkter.

For knap halvdelen af os orker ikke engang at åbne brugermanualer i papir, når vi har købt et produkt, og otte ud af ti føler ikke, de får deres behov dækket, hvis de forsøger at bruge manualen til at løse et problem.

Folk orker ikke papirmanualer

Samtidig vil otte ud af ti foretrække en digital manual. Det viste en undersøgelse med mere end 1200 respondenter, som danske Layerise fik udført globalt – og som konsekvens udviklede et alternativ til.

Layerise er en digital assistent til fysiske produkter, der på den ene side kan guide forbrugere af produkter mere visuelt og interaktivt, men lige så vigtigt også giver producenterne af fysiske produkter viden om slutbrugernes behov på et langt højere niveau end tidligere.

Og det er noget producenter verden over i dén grad har sukket efter, for det er svært at få den information via en forhandler, der er primært er fokuseret på at sælge produktet.

Det betyder, at Layerise’s digitale assistent allerede nu findes til så forskellige produkter som elcykler, tøj, brændeovne, køkkenudstyr, persienner, parasoller og mange hårde hvidevarer.

Interessen er stor, og kunderne kommer fra både Nordamerika, Europa, Asien og Afrika.

Og det skyldes ifølge stifteren især to ting:

De har et perfekt ‘product-market-fit’ – et produkt som producenter længe har haft på ønskelisten, men som de ikke har kunnet få tidligere.

Og så er Layerise’s markedsføring sat op til at foregå nærmest fuldautomatisk med algoritmer, der monitorerer internettet for udvalgte termer, og starter målrettet automatiseret outreach mod udvalgte producenter, og kvalificerer sidenhen de potentielle kunder ud fra deres online engagement.

Det betyder, at når Layerise ringer første gang, ved de allerede at kunden er klar til at købe.

Bakket op af tunge investorer

Layerise har haft en usædvanligt flyvende start i forhold til danske standarder. Den kun to år unge virksomhed rejste i september 2020 otte millioner kroner og fik prominente navne med som investorer og i bestyrelsen.

Blandt andet Ulrik Bo Larsen, der er medstifter af Falcon.io, som blev solgt for lidt under 1 milliard kroner i 2019 – samt de to store europæiske venturekapitalfonde Headline (tidligere e.Ventures) og Heartcore Capital (tidligere Sunstone Capital).

Og det er de samme investorer, som nu har investeret igen.

Ulrik Bo Larsen har gennem årene modtaget mange investeringsforslag, men siger selv,at han er ekstremt selektiv. Han har investeret i Layerise, fordi han mener, at det kan blive en global SaaS-succes.

Ulrik Bo Larsen, President i Cision Social og bestyrelsesformand og investor i Layerise siger:

Det er helt vildt som de ramt bulls-eye med et produkt, der matcher markedet perfekt, og hvor kunderne tydeligvis har længtes efter det.

Layerise kan skabe en global SaaS-forretning i et helt uopdyrket marked, og så har de udviklet og eksekveret på deres go-to-market strategi i lyntempo.

Ervin og Emil er nogle af de bedste produktfolk jeg har mødt, og de har været dygtige til at gå fra  første spadestik til skalerbart salg. De seneste salgsresultater er virkelig imponerende, siger han.

Fordobling af medarbejdere

Ved årsskiftet 2021 bestod Layerise af de to stiftere Ervin Draganovic og Emil Forsmann og havde derudover tre medarbejdere. Nu er de 12 og har planlagt at være 24 inden 2021 er omme.

Pengene skal bruges til en målrettet videreudvikling af organisationen i takt med de positive markedstendenser vi ser.  Det betyder endnu mere fokus på salg og produkt, som vi ønsker at skalere endnu hurtigere, siger Ervin Draganovic, der er direktør i Layerise.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>