Kaseya afhjælper mangel på tekniske færdigheder med nyt certificeringsprogram
Hjem KASEYA Kaseya afhjælper mangel på tekniske færdigheder med nyt certificeringsprogram

Kaseya afhjælper mangel på tekniske færdigheder med nyt certificeringsprogram

Af Redaktionen

[KANALPARTNER] Et nyt online certificeringsprogram, der har fokus på uddannelse i specifikke it-kompetencer, skal opkvalificere studerende og nyuddannede og bidrage til at komme den globale mangel på it-specialister til livs.

 Kaseya, som er specialiseret i cloudbaseret it-administrations- og sikkerhedssoftware til managed service providers (MSP’er) samt små og mellemstore virksomheder (SMV’er), har netop lanceret et certificeringsprogram, der skal uddanne studerende og nyuddannede fagfolk i fjernstyret it- og sikkerhedsstyring.

Certificeringen ’Remote IT and Security Management’ (RITSM) vil på blot få uger give kursisterne en rygsæk fuld af viden omkring it-sikkerhed, så de hurtigere vil kunne starte en succesfuld it-karriere.

It-jobs, der kræver højt niveau af it- og sikkerhedsviden bliver stadig sværere at besætte, hvilket især kan mærkes i mindre virksomheder. De har nemlig ikke nødvendigvis ressourcer til at oplære kandidater i, hvordan man bruger den anvendte teknologi eller tilegner sig vigtige færdigheder, der er nødvendige i de pågældende jobs. Her dækker RITSM de mest nødvendige emner, der giver studerende og jobsøgende en fordel på markedet. Det gavner ikke kun de studerende, men også de arbejdspladser, der higer efter teknologisk arbejdskraft.

Kaseya afhjælper mangel på tekniske færdigheder med nyt certificeringsprogramMed Foundations-kurset får begyndere et bred overblik over de mest anvendte it-løsninger og information om understøttende it- og sikkerhedsstyring igennem kursets 12 timer. Mere erfarne elever og medarbejdere, der allerede er i arbejde, kan gennemføre det 40 timer lange Professional-program, som ud over en mere dybdegående viden også omfatter virkelighedsnære simuleringer i demomiljøer.

Til udrulningen af de to programmer samarbejder Kaseya med en række universiteter og virksomheder, og kursister kan tilgå programmerne fra hele verden.

”Uanset om studerende aldrig har afsluttet en uddannelse, er nyuddannede eller er ved at skifte karriere, forbereder RITSM den næste generation til at få et højtlønnet job inden for teknologi.” siger Fred Voccola, der er CEO hos Kaseya.

Efter endt kursus tilbyder Kaseya at hjælpe kursister med at matche MSP’er, der aktivt leder efter arbejdskraft. Desuden kan MSP’er, der allerede anvender Kaseyas løsninger, bruge RITSM-kurset som et effektivt værktøj til introduktionsforløb og opkvalificering af nuværende medarbejdere.

Læs mere om RITSM her: https://www.kaseya.com/careers/remote-it-security-management-certification-program/.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>