Automatisering, cybersikkerhed og integration af applikationer topper listen over MSP’ers prioriteringer i 2023
Hjem KASEYA Automatisering, cybersikkerhed og integration af applikationer topper listen over MSP’ers prioriteringer i 2023

Automatisering, cybersikkerhed og integration af applikationer topper listen over MSP’ers prioriteringer i 2023

Af Redaktionen

Voksende konkurrence og et stadig højere og mere sofistikeret trusselsniveau er nogle af de største udfordringer, når man spørger managed service providers (MSP’er).

Det viser ny benchmark-rapport fra Kaseya.

Kaseya, som er specialiseret i it-administrations- og sikkerhedssoftware til MSP’er, har netop udgivet MSP Benchmark Report 2023. I rapporten giver mere end 1000 MSP’er verden over indsigt i, hvordan både it-serviceteknikere og ledere strømliner deres arbejdsgange for at levere omkostningseffektiv it-support og administration af slutkundernes it-infrastruktur.

Blandt de vigtigste resultater fra rapporten er:

  • 90 pct. af respondenterne anser automatisering som afgørende for deres forretning, fordi det forbedrer effektiviteten, giver dem mulighed for at påtage sig flere kunder og genererer flere indtægter ved at automatisere almindelige processer som endpoint-administration, overvågning, patching, fejlsupport og cybersikkerhed.
  • Mere end halvdelen af respondenterne (64 % af lederne og 54 % af teknikerne) siger, at automatisering, herunder automatisk afhjælpning af problemer, er de mest værdifulde fjernmonitorering-funktioner (RMM).
  • Sammenlignet med sidste år, svarede 15 pct. flere respondenter i år, at slutkunderne ser cybersikkerhed som den største it-udfordring (fra 52 % i 2022 til 67 % i 2023).
  • 65 pct. af respondenterne siger, at de fleste eller alle af deres kunder i højere grad efterspørger rådgivning om bedre cybersikkerhed.
  • 90 pct. af MSP’erne er enige i, at integration mellem deres vigtigste applikationer er afgørende for deres forretning. Det hjælper dem nemlig med at strømline processer, reducere dobbeltarbejde og automatisere manuelle opgaver, der ofte skal gentages.

”Vores rapport understreger vigtigheden af automatisering og integration for at gøre MSP’er mere produktive, effektive og rentable. Cybersikkerhed vil fortsat være en stor udfordring for hele samfundet, og MSP’er skal derfor altid have et opdateret udbud af sikkerhedsløsninger for at holde trit med efterspørgslen fra små og mellemstore virksomheder,” siger Mike Puglia, der er Chief Strategy Officer og General Manager for sikkerhedsprodukter hos Kaseya.

Dårlig integration er fortsat et centralt problem
Manglende integration mellem løsninger fortsætter med at forsinke den daglige drift og produktivitet for MSP’er. Ifølge undersøgelsen fortæller 39 pct., at den største hindring for vækst er teknikernes manglende evne til at udnytte de mange features i den anvendte software. 63 pct. af de adspurgte ledere siger, at integration gør det muligt for deres virksomhed at påtage sig flere kunder og udvide deres forretning. Desuden fortæller 54 pct. af lederne, at integrationen betyder, at der skal færre teknikere til at klare arbejdsopgaverne. Knap halvdelen af lederne (49 %) siger også, at integration hjælper dem med at reducere omkostningerne.

Cybersikkerhed driver vækst
Automatisering, cybersikkerhed og integration af applikationer topper listen over MSP’ers prioriteringer i 2023De tre mest indbringende services er ifølge de adspurgte MSP’er; identitets- og adgangsstyring, træning i

cybersikkerhed og overvågning af dark web. Antallet af MSP’er, der tager backup af slutkundernes SaaS-applikationer, såsom Microsoft 365, Google Workspace og Salesforce, er også steget fra 78 pct. i 2022 til 83 pct. i år. Knap en tredjedel (32 %) af MSP’erne evaluerer deres eget trusselslandskab månedligt, mens 35 pct. evaluerer kvartalsvis. Kun 11 pct. gør det årligt, mens 1 pct. aldrig har gjort det.

Kampen om kunderne er den største udfordring
Den største udfordring for MSP’er det næste år bliver fortsat at øge antallet af kunder og vækste i et stadig mere konkurrencepræget marked blandt MSP’er (35 %). Dernæst kommer håndtering af avancerede og sofistikerede sikkerhedstrusler (21 %). Derimod forventes problemer med forsyningskæderne at udjævnes, da antallet af respondenter, der ser det som en udfordring, er faldet fra 35 pct. i 2022 til 28 pct. i 2023.

Kunderne ønsker ikke at binde sig
Derudover er abonnementsbaseret it-tjenester ifølge 68 pct. af respondenterne den mest indbringende forretningsmodel. Alligevel er det stadig kun den næstmest anvendte model. I stedet er det, ifølge halvdelen af respondenterne (51 %), stadig break and fix-modellen, hvor MSP’en rykker ud, når der er opstået et problem, der tager det meste af MSP’ernes arbejdstid på trods af, at forretningsmodellen er mindre lukrativ end abonnementsbaseret tjenester.

51 pct. af de adspurgte ser desuden sammenlægning og opkøb af konkurrerende virksomheder som en mulig vækststrategi. Af disse respondenter svarer 14 pct., at det er deres primære værktøj til at vækste. Sidste år var kun 36 pct. af de adspurgte positive over for opkøb og sammenlægninger af virksomheder.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>