Mobilize lancerer banebrydende bybil
Hjem LOGISTIK/ TRANSPORT Mobilize-Renault Groups lancerer banebrydende bybil

Mobilize-Renault Groups lancerer banebrydende bybil

Af Redaktionen

Mobilize – Renault Groups helt nye brand, der skal udvikle nye former for mobilitet og services -viser på Paris Motorshow det, der vist bedst kan beskrives som en Renault Twizy 2.0.

Navnet er Mobilize Duo. En lille kompakt “bil” med plads til to personer, der som i forfaderen RenaultTwizy sidder bag hinanden.

Bilen er kun 1,3 meter bred og fylder ingenting i bybilledet.

Det er en ren elbil med en tophastighed på 80 km/t – men kan også fås i en version til 45 km/t. Den har en rækkevidde på hele 125 kilometer, og er dermed sin forgænger overlegen. Den kunne på en god dag klare 80 kilometer. Til gengæld har de to køretøjer samme tophastighed.

Den længere rækkevidde skyldes blandt andet, at batteriet er vokset fra 6,7 kWt til 10,4 kWt – eller nogenlunde, hvad der sidder i en Renault Megane Plug In Hybrid.

Men, at det er andet og mere end en Twizy, skal man blot kigge på den for at indse. Til forskel fra Twizy sidder man nu helt lukket inde. Der er varme i sæde, rat og forrude og instrumentbordet er pænt funky med digital instrumentering og key less go system.

Duo har en airbag i rattet og bremseskiver på alle fire hjul, hvilket gør den til et noget mere sikkert køretøj i byen, end både scootere, motorcykler og el løbehjul.

Duo er er et bud på bæredygtig mobilitet, og derfor er den da også bygget med mere end 50 % genbrugsmaterialer, ligesom bilen kan skilles ad og genbruges efter endt brug.

Mobilize lancerer banebrydende bybilHvad koster så sådan en smart lille fætter er det åbenlyse spørgsmål? Ja, det er endnu uvist – og man kan faktisk heller ikke købe den traditionelt, ligesom man kunne med Twizy.

Mobilize Duo er primært tænkt som delebil, som vi kender det fra en virksomhed somGreen Mobility, der har flere hundrede Renault Zoe i flåden. Men er man privatkunde tilbyder Mobilize en abonnementsordning på bilen. Hvad den koster – det er også endnu for tidligt at sige noget om men, at den skulle komme i 2023 skulle være ganske vist.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>